Annonsere? Ta kontakt på e-post editor@thepapercrafting.com

1 BLOMSTER STEMPEL – 3 KORT

Der er mange gange masser af forskellige muligheder i et enkelt stempel. I dag har jeg brugt 1 stempel til at lave 3 forskellige kort med. Ved at bruge forskellige teknikker, kan man lave mange forskellige looks med 1 stempel.

Til mit projekt har jeg taget udgangspunkt i et (efter min mening) super sødt blomstermotiv stempel fra engelske Clearly Besotted Stamps. Stemplet er fra sættet “Fairytale Endings“, hvor jeg også gør brug af den tilhørende die.

Fairytale_Ending_CBS_PKL

Til mit første kort har jeg brugt stemplet på den traditionelle måde. Jeg har stemplet det med Mementos Tuxedo Black ink, da jeg har valgt at farvelægge motivet med Promarker tusser. Tuxedo Black sværten er god at bruge, når man skal farvelægge med tusser, da denne sværte ikke tværes ud af tusserne.

PKL_IMG_2972Blomstermotiverne har jeg die-cuttet, hvor jeg har brugt den tilhørende die. Man kan sagtens nøjes med at klippe dem ud i hånden med en saks, hvis man ikke har die’en.

Min kortbase er lavet ved at maske kanterne på kortbasen, samt en cirkel i midten til min tekst. Herefter har jeg stemplet med et baggrundsstempel.

PKL_IMG_2973

Til mit næste kort har jeg valgt at få mere efter et Sort/Hvidt look med et pift af farve. Her har jeg igen brugt masking, men denne gang til mit blomstermotiv. Ved at bruge masking, kan jeg stemple blomstermotivet flere gange og lade dem “overlappe” hinanden. Dette er med til at skabe et meget større blomstermotiv, samt være med til at skabe dybde på mit kort.

PKL_IMG_2981

Denne gang har jeg valgt kun et farvelægge én af mine store blomster, samt give de små runde knopper lidt farve.

Min kortfront er mattet på et stykke farvet karton, som komplimenterer farverne i blomsten.

PKL_IMG_2983

Til det sidste kort har jeg kun brugt en lille del af blomsterstemplet. Man behøver nemlig ikke at bruge hele sit stempel hver gang. Hvis der er en del af stemplet, som man godt kan lide, så kan man ved brug af masking skabe nogle helt andre motiver.

PKL_IMG_2975

Mine små blomster og blade har jeg atter farvelagt med Promarker tusser. Jeg har gennemgående brugt de samme Promarker farver til alle 3 kort.

Her har jeg brugt almindelige Post-It sedler, som masking redskab. Jeg har stemplet motivet på Post-It sedlen og i hånden klippet det ud. På denne måde, har jeg hurtigt fået lavet mig en maske.

PKL_IMG_2976

Materialeliste:

  • Eclipse: Masking Sheets.
  • Post-It notes.
  • Bo Bunny: Soft Shades Double Dot Designs.
  • Clearly Besotted Stamps: Stempel “Fairytale Endings”, “Fairytale Ending die” og “Shaker Shapes Circle Hooray die”.
  • Memento: Tuxedo Black ink.
  • Lawn Fawn: Stitched Rectangles dies.
  • Lifestyle Crafts: Nesting Circles dies.
  • Simon Says Stamp: Stempel “Flower Friend”
  • Impression Obsession: Cover-A-Card “Screen”.
  • Letraset Promarker tusser.
  • Sizzix: Big Shot.
  • Dymo: Label Maker “black”.

 

Husk, at The Paper Crafting fylder 2 år nu på søndag.

Pia

2 Comments

Leave a Reply

Translate »