Annonsere? Ta kontakt på e-post editor@thepapercrafting.com

ENVELOPE PUNCH BOARD #5 – LILLE OG STOR KISTE ÆSKE

Vi har tidligere set på forskellige måder at få mere ud af We R Memory Keepers “Envelope Punch Board” og det skal vi sandelig fortsætte med. Atter vil vi give dig et lille tip til, hvorledes du kan få mere ud af dit Envelope Punch Board. Denne gang skal vi lave en fin lille æske, som er formet som en kiste.

Dette tip har jeg fundet hos Sam Donald, som er demonstrator for Stampin’ Up. Her finder du også hendes video tutorial til at lave disse fine små æsker. Jeg har selv lavet og testet æsken og har selvfølgelig undervejs taget en masse billeder. Så her følger en detaljeret billedtutorial.

(Billed tutorial på engelsk kan findes her).

Start med at finde følgende materialer frem:

  • Envelope Punch Board
  • Design paper 6″x6″ størrelse, gerne dobbeltsidet.
  • Saks
  • Dobbeltklæbende lim / flydende lim
  • 1 stk. brads / soldaterben
  • Lille punch eller steel die, som er egnet f.eks. hjerte.

Og selvfølgelig har jeg ikke kunnet stoppe med denne lille æske. Jeg har også lavet æsken med papirstørrelsen 12″ x 12″, for det måtte da kunne lade sig gøre. Målene til denne æske får I til slut i tutorialen.

Så er vi klar til at gå igang.

 IMG_05771.

Dit papir skal være 6″x6″ til at lave denne lille fine kiste æske.

TIP: Hvis du arbejder med stribet papir som jeg, så vær opmærksom på følgende fantastiske tip fra Sam Donald.

Hvis striberne vender som vist på mit billede, så vil striberne ende med at være horisontale på æsken (Top ventre mod nedre højre).

Hvis striberne vender modsat, så vil de ende med at være vertikale på æsken (Top højre mod nedre venstre).

_________________________________________________________________________________________________IMG_0578

2.

Lad design papiret blive liggende med striberne som vist. Første punch skal ske ved 1,5″, hvilket I kan se på billedet. Husk at score som vanligt efter punchet.

_________________________________________________________________________________________________

IMG_05793.

Drej papiret en omgang og punch på næste lang side ved 3″ og score.

_________________________________________________________________________________________________

IMG_05814.

Drej papiret en omgang og punch på næste lang side ved 1,5″.

Drej papiret igen og punch på sidste lang side ved 3″ og score.

_________________________________________________________________________________________________

IMG_05835.

Nu har vi fået punchet på alle 4 sider og scoret. Men vi skal til endnu en omgang med punching.

Følg dine scorelinjer og lad spidsen af punch knappens tab (vist med pilen) følge din scorelinje og punch igen. Hermed får du 2 punches lige ved siden ad hinanden. Men denne gang skal du IKKE score som vanligt!

_________________________________________________________________________________________________

IMG_05846.

Følg dine score linjer hele vejen rundt og lav andet punch på hver lang side. Husk, at du her IKKE skal lave en score linje!

_________________________________________________________________________________________________

IMG_05887.

Her har jeg vendt mit design papir om, så I bedre kan se score linjerne på papiret.

Som I kan se, er der kun 4 score linjer. Det er fordi, at vi ikke lavede nogle score linjer i anden omgang.

_________________________________________________________________________________________________

IMG_05868.

Vi skal også huske at få rundet vores hjørner pænt af!

_________________________________________________________________________________________________

IMG_05899.

Jeg har markeret med pile, hvor der skal klippes et snit.

_________________________________________________________________________________________________

IMG_059010.

Vi har nu fået klippet indsnittene og fået bukket kanterne.

Nu må vi gerne bukke alle score linjerne til.

_________________________________________________________________________________________________

IMG_059211.

Da vi har bukket alle score linjerne til, kan vi forsigtigt “samle” kisten. Vi bruger dog endnu intet lim til at holde den sammen med!

Formålet med at lave denne test samling er, at finde det rigtige sted for punch /die-cut hullet. Dette vil fungere som vores lukke mekanisme for æsken.

Som I kan se, har jeg lavet en lille markeret med en blyant, hvor jeg gerne vil have min die-cut. Da jeg ikke har en egnet lille punch som Sam Donald bruger, har jeg måtte bruge en steel die til dette.

Hvis du har en punch, som Sam’s eller en lille hjerte punch, så skal du endelig bruge den!

_________________________________________________________________________________________________

IMG_059312.

Som sagt har jeg ikke en lille punch, som er egnet til dette. Derfor bruger jeg en lille hjerte formet steel die.

Dette betyder også, at jeg er nødt til at bruge min Big Shot.

Hvis du er heldig at have en punch, som er egnet, så kan du springe videre til punkt 15!

_________________________________________________________________________________________________

IMG_059413.

Nu skal du være opmærksom! For vores 6″x6″ papir er jo for bredt til at køre igennem Big Shot’en.

På billedet kan du se, at jeg kun har placeret noget af papiret under skærepladerne til Big Shot’en. Den ende, som ligge inde mellem skærepladerne, er den del hvor jeg har min lille hjerte die-cut liggende.

TIP: Du kan bukke de to side flapper ind ved at følge de scorelinjer, du har lavet. Hermed vil der ikke stikke noget udenfor skærepladerne. Dette kom jeg først på efter billederne var taget.

_________________________________________________________________________________________________

IMG_059514.

Da 6″x6″ papiret ikke kan komme igennem Big Shot’en, så skal du stoppe i tide! Se på billedet, hvordan jeg har markeret et STOP punkt.

_________________________________________________________________________________________________

IMG_059615.

Så har vi fået lavet vores lille lukke mekansime hul.

Jeg har også markeret med krydser (X), hvor at vi skal have påført lim, for at kunne samle æsken.

_________________________________________________________________________________________________IMG_0597

16.

Her kan du tydeligt se, hvor jeg har sat mine krydser (X) og påført dobbelt klæbende lim.

TIP: Det anbefales, at bruge flydende lim til at holde æsken ordentligt samlet.

_________________________________________________________________________________________________

IMG_059817.

Nu kan vi begynde at samle siderne af æsken.

_________________________________________________________________________________________________
IMG_059918.

Nu har vi fået samlet alle siderne på æsken.

Læg mærke til, at vi har ikke lavet nogle bukke eller score kanter på lukke flapperne. Dette er med vilje, da vi gerne vil have et blødt buet look til æsken, når den lukkes.

_________________________________________________________________________________________________

IMG_060019.

Buk nu forsigtigt flapperne ned, så vi lukker kisten ordentligt. Dette gør vi for, at kunne markere stedet for lukke mekanismen.

Jeg har sat en lille prik med en blyant for at markere stedet.

_________________________________________________________________________________________________

IMG_060120.

Her ses min lille prik. Samtidigt har jeg fundet den brad (soldaterben) frem, som jeg vil bruge til lukke mekanismen.

Tag din hulle tang og lav et hul. Her kan du bruge en almindelig hulle tang, en Silent Setter eller en Big Bite, hvis du har sådanne. Hvis ikke, kan du forsigtigt prikke et hul med en tyk nål.

_________________________________________________________________________________________________

IMG_060221.

Nu har jeg fået sat min brads i æsken.

_________________________________________________________________________________________________

IMG_060322.

Så er æsken klar til at blive lukket!

Læg mærke til de fine bløde buer, som skyldes at vi ikke har lavet score linjer her.

_________________________________________________________________________________________________

Så er æsken færdig og klar til brug. Her har jeg lavet en lille tag, som jeg har bundet på æsken med broderigarn. Indeni æsken har jeg lagt 2 stykker Fererro Rocher. Æsken kan også bruges til 2 påskeæg eller andet mundgodt. Denne lille kiste æske kan også være super god til en gave med smykker. Der er mange muligheder for brug af denne fine lille æske.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Som nævnt i starten af denne tutorial, så kunne jeg ikke dy mig for at prøve at lave samme æske med papir størrelsen 12″x12″. Nedenstående billede viser den store æske, samt den lille æske. Det giver jer et bedre indtryk af størrelses forskellen.

Den store æske er stor nok til at indeholde gavekort eller andet lækkert.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

STØRRELSER:

Lille æske (ala Sam Donald’s):
Papirstørrelse: 6″ x 6″.
Scoring ved 1½” og 3″.
Slutmål for æsken: L:9,5 cm x B:4,0 cm x H: 3,5 cm.
 
Stor æske:
Papirstørrelse: 12″ x 12″.
Scoring ved 2½” og 5″.
Slutmål for æsken: L: 16,5 cm x B: 7,5 cm x H: 9,5 cm.

Bemærk den lille æske i stribet papir. Jeg ville se, hvorledes æsken kom til at se ud, hvis jeg benyttede papir med horisontale eller vertikale striber. Her kan man tydeligt se, at æsken ender med at have diagonale striber. Det er derfor et spørgsmål om smag og behag, hvorledes man ønsker at have striberne på æsken. Men nu har I input til alle 3 variationer af æsken med stribet papir.

 

Det var alt for denne gang.

Pia :o)

 

One Response

Leave a Reply

Translate »