Scandinavian Edition

FÅ MERE UD AF DIN ENVELOPE PUNCH BOARD

0 396

We R Memory Keepers har et fantastisk produkt, et punch board, som gør det muligt for alle at lave deres egne kuverter. Fordelen ved dette punch board er, at det gør det meget nemmere at lave lige præcist den størrelse kuvert som passer til ens hjemmelavede kort.

Noget der gør dette punch board endnu mere nyttigt er muligheden for at lave tilhørende kortæsker, som man kan pakke sine flotte hjemmelavede kort ind i. Ideen til dette kommer fra amerikanske Jennifer McGuire, som også har lavet en video tutorial. Linket til dette findes her: http://www.jennifermcguireink.com/2014/02/video-card-boxes.html

OLYMPUS DIGITAL CAMERAVi ved jo godt, at amerikanerne benytter inches i stedet for centimeter og ikke nok med det, så laver de kort i andre mål end vi gør her i Skandinavien. Dette skal man være opmærksom på i Jennifer McGuires video tutorial. Jennifer viser nemlig kun, hvorledes man laver æskerne til A2 kort og 4Bar kort. Så vil den opmærksomme læser bemærke, at det ikke er typiske størrelser vi bruger i Skandinavien. Her bruger vi bl.a. mest kuverter i størrelsen A6 (11,5 x 16 cm).

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERADa Jennifer McGuire kom frem med sin tutorial til at lave disse kortæsker, stod jeg netop og havde brug for en til en gave til min søde tante. Mine hjemmelavede kort var allerede udvalgt, så det var bare at få lavet æsken. Derfor var der ingen undskyldninger for at teste Jennifers idé af på mit eget Envelope Punch Board. Og inden længe havde jeg fået tilpasset målene, så de passede perfekt til A6 kort. Og de mål vil jeg dele med Jer.

OLYMPUS DIGITAL CAMERADe mål I skal bruge er:
Karton basen skal have målene 9 ¾ x 9 ¾ inch. Og det er vigtigt at stykket er skåret præcist! Du kan bruge, hvilket som helst stykke karton eller kraftigt papir. Jeg har brugt et 12 x 12 inch Bazzill karton til min æske. De første score linjer skal ske ved: 3 5/8 inch og 4 5/8 inch. Når først man har fået scoret disse to første linjer, følger man den normale teknik ved brug af Envelope Punch Board.

 

Tips:

  • Sørg for at få lavet nogle tydelige score linjer. Dette afhjælper at især kraftigt karton flosser, når man folder kartonet.
  • Det er en god ide at bruge sin Bone Folder til at presse folderne, særligt hvis man bruger kraftigt karton.
  • Pas på, når du skal score et stykke karton, som er større end Envelope Punch Boardet. Hvis din Bone Folder ”falder” ud over kanten på Punch Boardet, risikerer du at skade kartonet. Dette har jeg lært på den hårde måde!

Ved at følge ovenstående mål får man en kortæske med målene: B:17 cm, H: 12 cm og D: 1,8 cm. I denne æske vil der være plads til ca. 6-10 kort med tilhørende kuverter, dog alt efter hvor mange lag kortene har. Enkelt-lags kort (One-Layer) fylder jo selvfølgelig ikke så meget som kort med ekstra dybde og tyk pynt.

Jeg har valgt, at holde min kortæske meget simpel og uden pynt. Det er blot mit valg. Du kan pynte kortæsken lige som du vil. Husk dog på, at du kan bruge hvilket som helst stykke karton eller kraftigt papir til dette. Jeg har brugt et 12 x 12 inch Bazzill karton til min æske.

For at kunne lukke kortæsken har jeg skåret to slidser på bagsiden af kortæsken. Én slids på bagsiden foroven midt på og én slids på bagsiden forneden midt på. Hermed har jeg kunne trække et bånd igennem, som kan bindes på forsiden. Dette tips viser Jennifer McGuire også i sin video tutorial.

We R Memory Keepers Envelope Punch Board har været tilgængelig på det Skandinaviske marked i et stykke tid. Hvis du ikke er ejer af dette fantastiske Envelope Punch Board og er blevet fristet, så spørg din favorit scrapbutik, om de har den. Jeg er ikke blevet bedt om at promovere dette produkt, hvorfor dette indlæg kun afspejler mine personlige holdninger og anbefalinger. Jeg har blot købt produktet, prøvet at bruge det og er blevet vild med det!

Se også: “Få mere ud af din Envelope Punch Board – Part 2

Foto: Pia Krogh Larsen
The Paper Crafting

Legg igjen et svar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert.

CAPTCHA