Annonsere? Ta kontakt på e-post editor@thepapercrafting.com

FLETTET JULEKUGLE

Forleden aften var jeg på Facebook og faldt helt tilfældigt over en flettet julekugle. Til julekuglen havde man brugt nogle blomsterformede figurer med 5 blade til at flette kuglen af. Piece of cake, tænkte jeg!

Nu havde jeg bare ikke nogle punches eller dies, som forestillede blomster med 5 blade. Efter lidt tænken over denne lille udfordring, kom jeg i tanke om mine stjerne dies. Her har jeg et sæt klassisk stjerne nesting dies, hvor stjernen har 5 takker. De må kunne bruges og fluks gik jeg i gang med projektet.

Julekuglen kan I finde HERGustamontón‘s Ytube kanal. Hvis man ikke har dies eller punches, kan man gøre ligesom i video’en og selv klippe stykkerne.

For et stykke tid siden købte jeg noget glimmer gavepapir i Panduro, men har aldrig fået det brugt. Det var helt perfekt til mit julekugle projekt. Blandt mine stjerne nesting dies udvalgte jeg en af de mellemstore stjerner. Når det nu var første gang jeg ville prøve denne julekugle, så var det nok lidt nemmere med store stykker 😉

PKL_IMG_2860 1. Til at starte med skal der laves 12 stykker. Så jeg måtte i gang med min Big Shot og få die-cuttet mine 12 stjerner.

PKL_IMG_2862

2. På hver af stjernerne skal der klippes et lille snit halvvejs ind. Dette har jeg markeret med en sort pen på en af stjernerne ovenfor. Det er disse snit, som gør det muligt at “flette” de 12 stjerner sammen til en kugle.

PKL_IMG_2863

3. Et af stjerne stykkerne skal bruges til at lave ophæng i. Jeg har markeret 2 punkter, hvor jeg laver 2 huller med hultangen.

PKL_IMG_2864

4. Her har jeg bundet et stykke sølvtråd i. Nu er ophænget af julekuglen færdigt. Nu er vi kommet til den spændene del – nu skal vi i gang med at flette stjernerne sammen.

PKL_IMG_2865

5. Nu har jeg fået flettet 4 stjerner sammen.

PKL_IMG_2867

6. Nu har jeg fået flettet 6 stjerner sammen og har nu en halv julekugle.

PKL_IMG_2868

7. Nu har jeg fået alle stjernerne flettet sammen. Den sidste stjerne, som jeg flettede ind var den med ophænget i. Det sidste stykke er helt klart det sværeste at få flettet i, men det lykkedes uden uheld.

Jeg var glad for, at det var kraftigt glitter gavepapir, som jeg havde valgt at bruge. Årsagen er, at glitter papiret har en lidt plastik agtig bagside, samt at gavepapiret er blødt og bøjeligt. Det gjorde det nemt for mig at arbejde med.

PKL_IMG_2873

Hvor vidt denne julekugle af flettede stjerner er køn og flot – det kommer vist mest an på personlig smag 😉 Men den var nu meget sjov at lave.

Personligt synes jeg, at den er en hel del flottere, når den flettes af blomsterformede stykker og ikke stjerner. Jeg må dog indrømme, at den lidt “strittende” form og glitter papiret gør at lyset fanges og spejles utroligt flot på min julekugle.

Hav en dejlig 15. december 🙂

Pia

3 Comments

Leave a Reply

NORDSTJERNEN: NINA FRA NORGE

Nina fra Norge begynte med papirhobby ved en tilfeldighet i 2012....

FINNABAIR KURS – HEART OF THE CLOCK

Lørdag 12. november 2016 deltok jeg på mitt tredje Finnabair kurs...

MIXED MEDIA: ”WITH BRAVE WINGS SHE FLIES” PRESENTPÅSE

Att skapa något till någon man bryr sig om är en...

NORDLYSET: MAY-RUNAS KORT

Kombinasjonen mellom babyblått og krem/lysbrunt kan da bare ikke bli feil,...