Gaveindpakning – Mix af gavepapir og bånd

Har du et hav af forskellige ruller med gavepapir? Har du en bunke af ruller med gavebånd? Og gemmer du på alle størrelser af satinbånd og andre typer bånd? Kig med her ligemeget om du har svaret ja til disse spørgsmål. For nogle gange skal der ikke så meget til at gaveindpakningen ser kanon godt ud.

Min bedre halvdel havde fødselsdag i august måned og selvfølgelig kunne jeg ikke lade være med at gøre lidt ud af gaveindpakningen. Jeg havde nogle gaver, som skulle pakkes ind. Og her kan I se, hvorledes det gik for sig.

SE OGSÅ: GAVEINDPAKNING – ET TWIST TIL GAVEKORTET

IMG_0641

Ligesom når man laver kort/projekter, er det vigtigt at huske på en finger regel vedrørende brug af mønstret papir. På ét projekt bør man helst kun kombinere følgende 3 typer papirer: Solide farver (ensfarvet), kun ét flerfarvet papir og noget papir i monokrome farver.

Her har jeg valgt at kombinere to mønstrede gavepapirer. Et mønster i monokrome farver og et flerfarvet mønster. Det flerfarvede har jeg skabt en bord af hele vejen rundt om gaven. Gavebåndet bindes 4 gange rundt om gaven og bindes til siden. Hermed kan jeg få “vifte” formen. For at holde på “viften” har jeg sat et stykke tape på bunden af gaven.

IMG_0643

Til slut tilføjer jeg et stykke genbrugs satinbånd. Og gavebåndets ender bliver “krøllet”.

IMG_0645

Den store gave er blevet pakket ind i ensfarvet gavepapir og tilsat en bord af gavepapiret i monokrome farver. Her har jeg valgt at bruge den traditionalle metode til gavebåndet. For at skabe lidt spræl har jeg kombineret to forskellige farver gavebånd.

IMG_0646

Og så er gaverne færdige og klar til fødselsdagsbarnet.

IMG_0650

Men det er ikke slut endnu, for vores hund Pepsi havde selvfølgelig også en lille gave. Denne blev pakket ind i det flerfarvede gavepapir og tilføjet en hjemmelavet gavetag.

IMG_0652

Og Pepsi sørgede også for lige at skrive sit navn på gavetag’en. Far var i hvert fald ikke i tvivl om, hvem gaven var fra.

IMG_0653

Til slut alle gaverne ved sigen af hinanden i matchende look.

IMG_0655

Tags:

Posted

Translate »