Annonsere? Ta kontakt på e-post editor@thepapercrafting.com

GD2016 INTRODUKTION: RIA-KIRSTINE

I 2016 vil vores nye Gjestedesigner Team være med til at inspirere Jer gennem hele året. Det er danske Ria-Kirstine fra , som har fået æren af at være vores første gjestedesigner dette år. Ria-Kirstine vil inspirere Jer med Art Journaling i januar og februar måned. I dag vil vi dog nøjes med at præsentere Ria-Kirstine for Jer.

Vi har stillet Ria-Kirstine nogle spørgsmål, så I kan lære hende lidt bedre at kende.

Hvem er du? Fortæl om dig selv. Ria-Kirstine Mølgaard

Jeg er en 33-årig Web Administrator i et mindre firma, selvudnævnt KreaTist, scrapper, autodidakt hækler, farve elsker, skør humørbombe, nogens kæreste, ‘mor’ til misserne, glad for café latte, veninde sjov og familieliv, hjælpsom, optimist, dyreelsker, elsker at spise ude så jeg slipper for opsvasken, sushi afhængig, nå ja og en hel masse andet som jeg begejstret dokumenterer og deler på min blog.

Hvorfor blev du fanget af denne hobby?

Som barn introducerede min bedstemor og moster mig for forskellige kreative ting man kunne, såsom porcelænsmaling, tegning, hækling, stofmaling og meget mere, jeg nød at betragte dem og være med. Da jeg startede i folkeskole var mit absolutte yndlingsfag billedekunst, hvor jeg har lavet mange kreative ting. At tegne og male har altid været en del af mig, noget jeg altid har gjort og nok alle mine dage vil. Efterhånden som jeg er blevet ældre er det særligt scrapbooking dele der har fanget mit hjerte.

Beskriv din stil for os. Har din stil forandret sig over tiden?

I min tidligste tid som scrapper var min stil meget whimsical, men nu har jeg som sådan ikke en desederet stil. Min stil forandrer sig hele tiden alt efter humør, inspiration, den person jeg laver til. Der er mange aspekter der spiller ind, når jeg sætter mig til skrivebordet og skaber noget nyt. Lige for tiden er min stil vintage, men måske om en måneds tid er den en helt anden.

Vis os 2-4 af dine favorit projekter. Dem, du er allermest stolt af. 

GD2016 Ria-Kristine_1

Et fødselsdags kort, hvor jeg ved et uheld fandt frem til, hvordan man med billige tusser kunne farve rosen, som den er gjort her.

 

GD2016 Ria-Kristine_1-2

En Art Journaling Side, som jeg lavede efter en svær periode i mit liv, hvor en veninde sendte mig citatet på en sms. Det betød meget for mig og hjalp gennem en svær tid.

 

GD2016 Ria-Kristine_3

Inspirationen til denne Art Journaling Side kom fra en sang i radioen, og med kæresten i tankerne, siden blev så meget bedre end det jeg havde i tankerne.

 

GD2016 Ria-Kristine_18_pakket

Jeg lavede disse skrabelod i stedet for kort til 2 veninder, og blev så stolt, da bladet “Hendes Verden” kontaktede mig via Instagram for og høre om de måtte vise dem frem i deres blad, meget stolt! Der er en DIY på min blog, med gratis Downloads af skrabelodder, så man kan lave sine egne. (http://ria-kirstine.blogspot.dk/2015/10/diy-scratch-it.html )

Hvad inspirerer dig? Og hvor finder du inspiration, når du har brug for det?

Naturen, mennesker jeg kender, musik, dyr, billeder, citater, reklamer…. Jeg finder inspiration alle steder, sidste år fik jeg fx inspiration til et julekort fra en rulle gavepapir. Er jeg helt idé forladt, og har brug for noget inspiration, bruger jeg meget Pinterest, eller sætter mig til og lave nogle printes vha. Min Gelli Plate… Eller læser i nogle blade, ser videoer på YouTube, går en tur ud i naturen og tager nogle billeder af alt muligt.

Hvilke teknikker er dine favoritter?

Jeg er vild med min Stamp-a-ma-jig når der skal stemples sætninger, på denne måde er jeg sikker på de ender med og være lige hvor jeg ønsker dem. Masking så man kan danne scener, hvor det ligner at ting fx står foran og bagved hinanden. Når man har klippet et motiv ud at man så farver kanten af motivet sort med en tusch så det har en pæner finish. – Det som regel de teknikker der i sidste ende giver et pænere finsih jeg har en tendens til at favorisere.

Hvad finder vi ofte på dine projekter?

Lige for tiden er det pallietter. Der er ALTID farve på mine projekter. Mange gange er der også akrylmaling. Memento tuxedo black ink er ligeledes altid anvendt, den går jeg aldrig udenom. Som regel har jeg også altid anvendt et stempel – gerne fra en af favorit producenterne.

Hvordan er din arbejdsproces fra start til slut?

Det hele starter som regel med at et eller andet har inspireret mig og jeg har dannet mig et billede af, hvad jeg vil lave. Jeg har altid en idé når jeg sætter mig til skrivebordet, men mange gange ender det ud i et helt andet resultat end det jeg havde forestillet mig. Nogen gange et bedre resultat, andre gange kræver det nogle forsøg at komme derhen hvor man gerne vil ende. Der er andre gange, hvor jeg lader mig inspirere af de stempler jeg har, eller ved og sidde og kigge på Pinterest, eller læse citater. Citater bruger jeg dog mest i forbindelse med min Art Journaling og det er så et citat, der har, eller har haft, betydning for mig i en periode.

Giv os din Top 5 af Kan-Ikke-Leve-Uden værktøjer/produkter. Og fortæl hvorfor.

1. Martha Stewart score board – Mit martha stewart score board bruger jeg næsten hver gang jeg laver et eller andet, især når jeg laver mini albums, eller andre 3D projekter.

2. Glossy Accents fra Ranger – ALT hvad jeg limer fast til noget sker med Glossy Accents, så ved jeg det bliver hvor det skal. Bruger også Glossy Accents til og lave div. detaljer på mine projekter, såsom fx vanddråber, fremhæve øjne og næser på dyr/mennesker.

3. VersaMark og Embossing

4. Memento tuxedo black ink pad og stempler – Memento tuxedo black ink pad er den ink pad jeg altid rækker ud efter når der skal stemples, den er vandfast og derfor fantastisk sammen med fx watercoloring.

5. Watercolor paper og alle mine forskellige mærker af farver – Hvis jeg skal farvelægge noget der skal på fx et kort, så sker det altid på watercolor paper, for så får jeg det bedste resultat når jeg farvelægger med vand eller Distress Inks

Det var svært “kun” at udvælge 5 uundværlige værktøjer/produkter.

Hvad står øverst på din shoppe/ønske-liste lige nu?

Teresa Collins Stamp Maker (har den gjort i mange år) Et mere realistisk bud for mit budget er Tim Holtz Distress Sprayer.

Hvem i vores scrappe-verden, drømmer du om at møde In Real Life? Og hvorfor?

Må man kun vælge en?

Nichol Spohr Magouirk – Kunne virkelig godt tænke mig at høre hende om hvor og hvordan hun kommer på hendes ideer. Hendes arbejdsproces.

Jane Davenport – For at lære hendes metoder til at tegne whimsical faces, og art journaling. Samt for at høre hvor og hvordan hun lader sig inspirere.

Producenter bag de stempler jeg holder mest af – For at se hvordan et stempelsæt bliver til, dets rejse fra start til slut, tror det kunne være enormt spændende

Hvor kan vi finde dig?

The Paper Crafting Magazine er utroligt glade for at have Ria-Kirstine med på vores første Gjestedesigner Team. Og I har sandelig noget at glæde Jer til. Hun er tilbage med sit første Gjestedesigner projekt med fokus på Art Journaling torsdag den 28. januar. Stay tuned!

Hvis du gerne med se, hvem som ellers er med på vores Gjestedesigner Team 2016, så kig med HER.

2 Comments

Leave a Reply

Translate »
NORDLYSET: INGES NATURALISTISKE JULEKORT

Inges julekort er laget i en naturalistisk, ren og enkel stil....

7. DESEMBER: JAKTEN PÅ KORTMAKERNE

  Hver tredje dag fram til julaften vil vi finne fram...

6. DESEMBER – JAKTEN PÅ DE ÅTTE KORTMAKERNE

Hver tredje dag fram til julaften vil vi finne fram til...

ET LAYOUT – 6 KORT

Jeg som så mange andre, elsker at lave kort. Men jeg...