,

Halloween – Blogtour-inspiration med twist

Jeg ved det udemærket godt og har allerede nævnt det i mine forrige Halloween artikler – Halloween er stadig nyt i Skandinavien – men det er altså kommet for at blive! Derfor vil jeg tage Jer med på en Blogtour i Skandinavien og resten af verden for at dele lidt Halloween inspiration med Jer. Og ikke nok med det, så har jeg krydret det med et twist af produkt features. Hva’ siger I? Er I med på en blogtour?

Lad os starte hos Lena i Norge. Jeg blev helt blæst væk af begejstring, da jeg faldt over Lena’s Halloween tag til My Besties udfordring. Fantastisk farvelægning og dybde i projektet. Lena’s valg af motiv fik mig til at huske på dette stempel fra Vilda Stamps:

Häxa på pumpa_Vilda Stamps

Hvis du er til det søde og er ganske glad for chokolade, så er Rita’s lækre Halloween kort lige noget for dig. Rita har lavet en flot kort med chokolade i! Og hvis man synes at kortet er flot udenpå, så er det intet i forhold til kortets udsmykning indeni. Fantastisk idé at bruge et Halloween vers fundet på internettet til kortets inderside.

SE OGSÅ: HALLOWEEN – BOOOOOO KORT

Videre vi må, men først lidt lækkerier for øjet!  Tjek lige Echo Parks collection kit “Arsenic & Lace“…..mums, man bliver jo helt sulten efter papir. og bedst af alt, så er der lidt vintage over kittet og det tilhørende stempelsæt.

CLBW65016_Capture_Collection_Kit_F

Er du vild med Tilda Stamps? Vidste du, at der findes Tilda stamps til Halloween kort? Se bare med her, hvordan Mandy fra England har kombineret to Tilda Stamps i et Halloween kort. Mandy’s farvelægning med Copics er ligeledes utroligt flot.

Jeg må indrømme noget. Jeg er nemlig fan af amerikanske Kristina Werner og det næste kort, er et hun har lavet. Kristina Werner er kæmpe katte menneske og det afspejler sig ofte i hendes kort. Se dette kort, hvor hun med brug af Distress Inks har lavet en fed dyster baggrund. Til kortet har hun brugt stempelsættet “Trick or Treat”  fra Simon Says Stamp.

Trick or Treat_SimonSaysStamp

I er altså nødt til at se denne top fede gavepose lavet af Rita’s Univers. Det er efter min mening fed Shabby Chic stil kombineret med et moderne twist. Rita har lavet gaveposen som et DT project for My Besties udfordring. Og når vi nu er ved den fede stil, så skal I da også lige have lidt godter i form af Graphic45’s halloween collection kit “An Eerie Tale”. Ikke nok med at der hører en masse vintage papir til, der er også tilhørende stickers, tags og sågar et clear stamp set. Hvor fristende!

An Eerie Tale_Graphic45 paper pad

Nu vi er i den lidt mere gammeldags stil og ser på lidt krummelurer og måske lidt grunge, så tjek lige disse stempler af Vilda Stamps. Det ene er faktisk lige uhyggeligt….

Witchy greetings_Vilda Stamps

Kranie_Hälsninger_Vilda Stamps

Har du tænkt over, at Chalk Board stilen er rigtig god til Halloween kort og projekter? Jeg havde ikke selv tænkt på det, men så faldt jeg over dette kort af Synnøve. Læg lige mærke til, hvad hun kalder kortet, da hun har “leget” med ordet Halloween. Hold op, hvor godt tænkt. Chalk Board og sort hænger ganske godt sammen, derfor skal I da lige se Carta Bella’s collection kit “Spooky”.

Spooky paper Collection Kit_ Carta Bella

Oh yes, sort, orange og gult er lige farverne til Halloween. Og disse kort af Caryn fra England falder netop ind i denne farve katagori. Det var nu ikke farverne jeg lagde så meget mærke til, det var mere den smarte doodling ramme hun har tegnet på begge sine kort. Helt ærligt, så simpel og så effektiv en detalje! Jeg har lige noteret ned i min egen hukommelse, at jeg skal huske at doodle noget mere på mine kort. Fed effekt. Caryn har brugt stempelsættet “Halloween Spirit” fra Clearly Besotted Stamps. Og der findes også coordinerende dies til.

Halloween spirit_ClearlyBesottedStamps

Er du til Layout’s, tags og Tim Holtz? Prøv lige og se dette ultra fede Halloween Layout! Jeg blev næsten helt blæst væk af Anna-Karin’s mange fede Halloween projekter her i oktober måned. Du bør uden tvivl besøge svenske Anna-Karin’s blog, for her er masser af lækker inspiration.

Det var det for denne gang. I må nøjes med ovenstående Halloween inspiration fra den store Blogverden. Håber I har holdt ud og har klikket Jer igennem alle inspirationslinks.

 


Posted

Translate »