Kort og scrap i Munkebo

Av Thea Christensen

Lørdag den 8 november drog jeg til Kort og Scrap i Munkebo sammen med ca 50 andre scrappe glade piger, for nu skulle der hygges igennem med både snak, karton, lim og hvad der ellers hører sig til. Arrangementen strækker sig over 2 dage (lørdag og søndag) selv deltager jeg kun om lørdagen (derfor vil billederne også kun være fra om lørdagen). En del af os er fra lokalområdet, men der kommer også deltagere fra både Jylland og Sjælland.

Til morgenmad serveres der rundstykker med smør og pålæg samt kaffe, the og juice og så er vi klar til at gå i gang!

SE OGSÅ: SKANDINAVIAS MEST LUKSURIØSE SCRAPPETREFF?

For en gangs skyld havde jeg styr på, hvad jeg skulle lave og havde pakket derefter og kunne pakke let, desværre fik jeg ikke et billede af, hvor lidt jeg egentlig havde med, så det kan måske blive lidt svært at overbevise folk om, at jeg ikke slæbte mig en pukkel til eller behøvede en flyttebil for at kunne have det hele med.
Det var nemt at se julen nærmer sig for lige meget hvor man kikkede hen blev der produceret julekort og julepynt. For mit eget vedkommende stod den på julekort og julepynt, det hele var skåret ud hjemmefra, så big shot og cameo’en fik en friweekend. Så det var kun at lime sammen.

Munkebo1

Her har jeg fundet tingene til julekortene frem.

Munkebo2Linda (til venstre) i billedet er i gang med en utrolig smuk julelanterne.  Hanne (til højre i billedet) har fundet den store suppegryde frem og er ved at fremstille snemands suppe, som hun sælger til fordel for de danske hospitalsklovne (hun sælger også hjemmelavede kort og værtindegaver til det gode formål).

Munkebo3

Munkebo4Ved et af bordene havde de haft god gang i kort produktionen.

Munkebo5Der bliver skam også snakket mens vi er kreative. Det må virke lidt vildt på folk, når vi kommer slæbende med alle vores ting, men man skal jo nødig gå ned på udstyr!

Munkebo6Endnu et bord, hvor der hygges og snakkes mens man er kreativ.

Munkebo7Her er min side”kvinde” Helle gået i gang med sine julekort.

Munkebo8Susanne Lundkjær som er ”idekvinden” bag dette hyggelige arrangement!

Munkebo9Det sidste billede er noget af det julepynt, jeg nåede at få lavet
(billedet er dog taget efter jeg kom hjem).

Kort og scrap i Munkebo er et hyggeligt arrangement, der strækker sig over 2 dage (lørdag og søndag) og afholdes i Munkebo Idrætscenter med plads til 50 scrappere. Det er muligt at melde sig til begge dage eller blot en enkelt dag. Prisen for begge dage er 235 kr, lørdag alene 160 kr og søndag alene 135 kr. Med i prisen er morgenmad lørdag, frokostbuffet lørdag, mulighed for tur i svømmehallen lørdag og banko søndag. Derudover kan der tilkøbes aftensmad lørdag, morgenmad søndag, frokost søndag. Man må ikke selv medbringe mad og drikkevarer i hallen.

Tekst og bilder: Thea Christensen


Tags:

Posted

Translate »