Annonsere? Ta kontakt på e-post editor@thepapercrafting.com

MOR’S DAG – KORT MED DIY STEMPEL

Kender I det med, at man har nogle dies men ingen koordinerende stempler til? Nå, men det har virkelig irriteret mig ind i mellem og hver gang har jeg tænkt “hvorfor købte du dog ikke de tilhørende dies, når nu du alligevel brugte penge….”. Men nogle gange er der bare ikke nogle koordinerende stempler til en die, og hvad gør man så?

Jo, man laver selv sit koordinerende stempel af mos gummi! Denne metode har eksisteret længe og er derfor ikke en sensation. Dog skader det aldrig at blive mindet om denne mulighed. Jeg havde selv glemt alt om den mulighed og blev mindet om den til et online kursus.

Jeg havde i forvejen noget hvid mos gummi 2mm tykt, som jeg engang havde købt hos Panduro. Mit primære formål med dette mos gummi var faktisk at bruge det til shaker kort, men så blev jeg mindet om denne mulighed med DIY stempler. En fantastik og nem mulighed, som åbner mange “stempel” døre 🙂

Dette kort har jeg lavet med et DIY stempel. Den hvide bladranke er nemlig et stempel af mos gummi!

IMG_1383

Jeg er imponeret over, hvor skarpe linjer og kanter et mos gummi stempel giver. Til mit kort har jeg stemplet med hvid pigment ink og kanterne er blevet flotte og skarpe.

>>>

Nu skal jeg vise Jer, hvordan jeg har lavet mit stempel til dette kort. Følgende materialer har jeg brugt:

  • Mos gummi 2mm tykt (alle farver kan bruges)
  • En tynd metal die
  • Big Shot eller lignende værktøj til udstansning
  • En akryl blok eller Stamping Press
  • Scotch Spray Mount Repositionable Adhesive

 PKL_IMG_1399

Man behøver ikke at løbe ud for at købe en flaske Repositionable Spray Mount. I stedet kan man for eksempel bruge forskellige typer Repositionable tape. Men nu havde jeg i forvejen denne flaske Spray Mount, som jeg bruger til mine stencils.

Næste step er, at tage den udvalgte die og klippe et stykke af mos gummiet i passende størrelse. Dette køres nu igennem Big Shot’en eller det udstanse værktøj du har.

Jeg valgte at lave to ens die-cuts af mos gummiet. Fordi nu havde jeg muligheden for at få et spejlvendt stempel i forhold til die’en. Det er faktisk det spejlvendte, som jeg har brugt til kortet.

PKL_IMG_1402

Herefter har jeg givet mine mos gummi die-cuts et fint lag med Repositionable Spray Mount. Dette gør at der skabes en let klæbende overflade på mos gummiet.

Nu kan jeg klæbe mit DIY stempel på min Fiskars Stamping Press og er hermed klar til at påføre sværte og stemple løs på mine projekter.

PKL_IMG_1404

I får også lige et billede af mos gummi stemplet fra siden af. Da mos gummiet kun er 2mm tykt, vil nogen måske tænke, at det da slet ikke nok. Men det er det! Jeg har kun erfaringer med rigtig gode stempel aftryk.

PKL_IMG_1406

>>>

Til slut får I lige et nærbillede af mit kort.

PKL_IMG_1385

Materialer til kortet:

  • Kraft karton
  • “Leafy Accents” dies fra Clearly Besotted Stamps (bladranken)
  • “Delightful Doilies” clear stempel fra Clearly Besotted Stamps (teksten)
  • “Unicorn White” Hero Arts pigment ink
  • “Love Blossoms” clear stempler fra Clearly Besotted Stamps (blomsterne)
  • “Raspberry” og “Orchid” Avery Elle pigment ink
  • “White” Uniball Signo pen (prikkerne)

Hav en fantastisk Mor Dag 🙂

Pia

Leave a Reply

Translate »