NÅR MAN BARE ER BLANK

4 799

Nogen gange mister jeg min kreative mojo, den forsvinder, tager på ferie… Den er i hvert fald bare ikke tilstede. Andre gange kan et stykke hvidt papir eller karton for mig være skræmmende, og jeg ved ikke hvordan jeg skal starte på f.eks. en Art Journal side. Hvad gør man så? Da jeg var gæstedesigner her host TPC lavede jeg en Art Journal hvori nogle af siderne var ready-to-go-backgrounds, derfra fik jeg ideen til en Art Journal hvor alle siderne skulle være sådan.

Jeg er MEGET glad for denne Art Journal. Men nu var det tid til en ny, til de dage hvor min kreative mojo er forsvundet. Herhjemme på kontoret har jeg en mappe hvor jeg samler alle mine Gelli Prints i. Nogen af dem er jeg virkelig glad for, andre er jeg knap så glade for. Derfor valgte jeg alle dem jeg ikke er så glade for som eksperiment til min nye Art Journal.

Herefter fandt jeg frem til en måde hvordan jeg kunne sætte siderne sammen således at når jeg åbner bogen, og arbejder i den, vil den kunne ligge fladt. Herefter forstærkede jeg rygraden på bogen med lim, og efterfølgende med kinesiotape, ja man skal vel bruge hvad man har. Her er resultatet så.

Hjørnerne på siderne besluttede jeg mig for at runde med min Memory Keeper corner rounder.

Men se lige de lækre farver der virkelig er flotte som forside. Nu indbyder hele denne nye Art Journal til leg og næsten tigger om at blive udfyldt. Lad kreativiteten flyde. Vil du se en fuld DIY på hvordan jeg lavede bogen, så smid mig en kommentar herunder og jeg skal se hvad jeg kan gøre. Jeg håber du har fundet lidt inspiration til selv og gå i gang.

 

4 kommentarer
  1. karen marie hansen skriver

    det er en god idé med færdiglavede baggrunde, og en rigtig fin måde at få brugt nogle af de papirer man måske ikke ligefrem elsker 🙂 Det ser ud som om du har brugt koptisk indbinding til at lave bogen? Det kunne være rigtig fint at se hvordan du havde gjort 🙂

    1. Ria-Kirstine Mølgaard skriver

      Hej Karen Marie,
      På den første af de 2 art journals vist her har jeg syet den sammen, om det er koptisk indbinding må jeg være dig svar skyldig, har lært teknikken af min far i sin tid… Kan ikke huske hvad han kaldte den 🙂

      Hvilken af de 2 bøger tænkte du kunne være rart at se hvordan jeg havde lavet? Den syet eller den jeg har limet? 🙂

      1. karen marie hansen skriver

        uuh, det kunne være fedt at se hvordan du har limet!

        1. Ria-Kirstine Mølgaard skriver

          Hej Karen 🙂
          Jeg skal se om jeg ikke kan få tid og få lavet nogle flere Gelli prints + andre baggrunde, så skal jeg nok lave en DIY til hvordan jeg gør og poste den herinde snarest muligt 🙂

          Er glad for du har kunnet finde lidt inspiration i en af mine artikler. Tak fordi du læser med 🙂

Legg igjen et svar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert.

CAPTCHA