REDAKSJON: MARYANN LAURSEN

5 139

Vi i The Paper Crafting vil gjerne presentere oss selv slik at dere får et bedre inntrykk av hvem vi er. Syvende dame ut i vår presentasjonsrunde er Maryann fra Danmark.  Maryann begynte med papirhobby allerede i 1986 da hun arbeidet som dagmamma, og er skribent for The Paper Crafting.

029Jeg hedder Maryann Laursen og jeg bor  helt oppe i Nordjylland lidt syd for Aalborg på et nedlagt landbrug ude på landet, hvor jeg nyder freden og den megen plads omkring mig. Jeg har sådan set altid lavet en eller anden form for hobby, da min mor var af den faste overbevisning, at alle piger med respekt for sig selv, skulle som minimum lære at sy, strikke og brodere. Jeg har det meste af mit liv syet alt vores tøj selv, indtil børnene blev så store, de ikke ville gå i hjemmesyet tøj mere, men alt hvad der har med garn at gøre, må jeg indrømme, det fik jeg vist en eller anden aversion imod allerede dengang.

Interessen for papirhobby havde vi selvfølgelig lidt af som børn, men jeg tror først det slog rigtig igennem da jeg i 1986 blev dagplejemor, og da vi bor på landet, hvor der ingen vuggestuer var, havde jeg børn helt op til 10 år dengang, så det krævede lidt mere underholdning til dem end bare de helt små. Så allerede dengang begyndte jeg faktisk at lave en masse forskellige ting selv, på et niveau hvor ungerne kunne lave det også selvfølgelig, og da der overhovedet ikke var noget som helst at få nogen steder dengang, så måtte man jo bare være lidt kreativ og finde på noget ud fra ungernes ønsker. Og det gik faktisk meget godt, og så var kærligheden til papir faktisk lagt, da jeg fandt ud af, HVOR meget du faktisk kan lave med papir/karton, for det er kun fantasien, der sætter begrænsningerne for os. Man kan stort set lave, hvad man vil, hvis man bare har fantasien, og lidt forskellige materialer at lege med. Jeg tror snart ikke, der er den ting, vi ikke har prøvet at lave på et eller andet tidspunkt.

0

Da mine unger så blev større, stoppede jeg som dagplejemor for at arbejde ude igen, først som bestyrer af en servicestation i mange år, og senere fik jeg mit eget cafeteria på et kæmpestort nyt truckstop, der blev lavet heroppe, så i de år var der ikke meget tid til at lave en masse ud over stadig at sy. Dette var indtil jeg faldt over Pergamano, og så var jeg fuldstændig solgt, for hold da helt op, hvor kunne man lave nogle flotte kort og dekorative projekter ud af det pergamentpapir, så det lavede jeg masser af gennem de næste år, indtil en grå stær satte en stopper for at kunne se de små detaljer.

044 All the things for the wedding finally finished

I mellemtiden havde  min ryg desværre sagt stop, og jeg faldt sammen med en brækket ryg en fredag formiddag, og fik faktisk kun til mandag morgen til at tænke over, om jeg ville lade dem operere eller ej, men hvis ikke ville jeg sidde i en kørestol inden 6 måneder, så der var jo nok reelt ikke meget valg, så jeg blev opereret om tirsdagen, men den første gik ikke så godt, så jeg måtte gennem et par store operationer mere, hvor de ialt skiftede 7 ryghvirvler, hvorefter jeg så blev tvunget til at gå på pension, og så var gode råd jo dyre, for jeg er nok ikke lige typen, der bare kan sidde og trille tommelfingre, og var også lidt bange for, om man bare kom til at sidde og få ondt af sig selv.

Annes confirmationcard standingDa det var bare at gå i gang med alle de ting, man havde drømt om at prøve gennem årene, og jagten på lækre ting begyndte. Snart havde jeg et par store kasser fyldt op under vores køkkenbænk med alle de lækre materialer, men den plads blev jo lynhurtigt for lille, men så året efter flyttede vores ældste søn, og fluks overtog mor jan gamle værelse og fik endelig sit eget hobbyrum, hvilket var sååååååå fedt, med alt den plads der var der.  Og efter at gemalens arbejde havde fået nye møbler på deres tegnestue, var jeg så heldig, at han fik lov at få de gamle, som slet ikke var så gamle i mine øjne.

Og så kan jeg love for, at eventyret tog fart, for der blev selvfølgelig fyldt med alt muligt ret hurtigt, og venner og bekendte var rigtig søde til at komme med alt hvad de ikke kunne eller ville bruge mere, da jeg hurtigt blev kendt for, at jeg kunne genbruge simpelthen alt, da genbrug altid har været en af mine kæpheste, for hvorfor bruge helt nye materialer til noget, hvis man har masser, der kan genbruges til samme formål?

Min mor døde desværre, og så arvede jeg alt hendes også, da jeg var den eneste af os 4 søstre, som lavede noget som helst kreativt, så pladsen begyndte at blive lidt trang i mit lille værelse. I mellemtiden havde jeg fået trænet min ryg op til at kunne klare at sidde lidt længere af gangen og tilbragte efterhånden flere timer hver dag derinde, men stadig måtte vi sprede os over hele huset næsten, når alle børnebørnene  ( 7 piger + 1 dreng) kom og ville lege med også. Så her for 3½ år siden, begyndte min dejlige mand gennem snart 40 år så at lave hele vores gamle lade om til et nyt hobbyrum til mig, så idag er jeg nok hele Skandinaviens mest forkælede hvad hobbyrum angår, da jeg har et kæmpe stort rum på godt 40 m2, med køkkenkrog, hyggekrog og eget toilet, så idag må jeg indrømme, at jeg nok bruger flere timer herude, end indenfor i huset, hvor jeg næsten kun er, når det skal gøres rent. Har I lyst til at se mere af mit skønne rum, kan I se flere billeder på min blog her:  http://mycraftbarn.blogspot.dk/2013/10/my-craft-heaven.html

Min scrapplads

Bloggen fik jeg oprettet sidste år, efter at det internationale forum, jeg havde haft blog på de sidste 8 år, desværre blev solgt og lukket ned, så jeg måtte lave en ny her, som jo selvfølgelig kun kunne hedde:  My Craft Barn.

Gennem årene har jeg bevæget mig ret meget rundt, men synes egentlig ikke jeg har en bestemt stil, jeg elsker simpelthen bare at prøve alt muligt forskelligt. Men det tror jeg også I kan se af de forskellige ting, som jeg har vist her. Der er ikke så meget specielt over dem, udover at det er ting, jeg har haft lyst til at prøve, og nogle er bare kommet af ting, der er set eller inspireret fra det, mens andet er lavet efter instruktion fra andre som f.eks. gyngestolene, der er lavet efter anvisning fra Loriete, og æsken er inspireret af Randi, men lavet om til at passe til eget formål.  Men jeg har været rigtig meget inspireret af bl.a. Wenche Wold og Kirsten Hyde, Randi Thorsen, Maya Stenshagen, Loriete og Inger Harding alle fra Norge, som jeg synes er helt fantastisk dygtige piger, men også en del udenfor Skandinavien, som bl.a. Sue Wilson, Becca Feeken samt diverse designere på flere af de store firmaers blogge også, som alle har bidraget med inspiration gennem mange år. Ellers er det altså bare at kikke sig omkring, for inspiration finder man overalt, bare man ser efter. Det kan være en sten på vejen, eller noget ungerne siger eller i TV eller hvor som helst der trigger min fantasi til det næste projekt. Jeg har sågar prøvet at vågne op midt om natten efter en drøm og været nødt til lige at lave en skitse eller skrive noget, så jeg kunne huske det næste dag, så bare kig jer omkring, inspiration findes overalt. Meget af det jeg laver, er et eller andet, som jeg har set et eller andet sted, og så bare laver noget efter, som jeg synes passer bedst.

Slottet her neden under blev lavet lidt efter fri fantasi, og siderne tegnet op på et stykke skrivepapir, og så blev manden sat til at save det ud i tynd masonitplade så det kunne holde, før jeg pyntede det med papir og andet, og som den erfarne nok har set, er det samlet lidt simpelt, men det var faktisk også mit allerførste album, så har lært lidt mere siden da ha ha, og jeg er bange for, at min afhængighed af papir, bånd og bling er kommet for at blive, da min dag ikke er rigtig, hvis ikke jeg har været ude og rode lidt i min “lille hule” .

073

Foto: Maryann Laursen
The Paper Crafting

Kanskje du også liker Mer fra denne skribenten

5 kommentarer

  1. jorunn skriver

    Så kjekt å lese om deg, og ikke minst se alt det du lager. Å må si det rommet ditt skulle jeg gjerne hatt ♥

    Drømmer om det større rom, men jeg frykter at uansett hvor stort rom jeg får så blir det knapt om plassen. Ha en nydelig helg ♥

    1. Maryann Laursen skriver

      Tusind tak, og ja det kan du há lidt ret i, for man får bare plads til noget mere og gemmer en masse mere, som man “nok” kan bruge engang ha ha ha, men det har også givet plads til alle mine piger, hvilket bare er suuper dejligt.
      En rigtig god aften til dig også.

  2. Pia skriver

    Må nok indrømme, at jeg er lidt misundelig på dit KÆMPE hobbyrum. Nøj, det er for lækkert. Og velkommen til TPC 🙂

    1. Maryann Laursen skriver

      Tusind tak Pia, det var jeg næsten ikke i tvivl om, og jeg godt, jeg er super heldig, hvad det angår, men jeg har altså også været på køkkenbords stadiet førhen, så kender alt til det også ha ha ha

  3. bibiana Martinez-ziegler skriver

    CONGRATULATIONS your projects are awesome! and you well deserve this publication. very happy for you
    bibiana

Legg igjen et svar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert.

CAPTCHA