REDAKTION: PIA KROGH LARSEN

3 41

Vi i The Paper Crafting vil gerne præsentere os selv, så I kan få et bedre indtryk af hvem vi er. Femte dame i Redaktionen og i vores præsentationsrunde er Pia fra Danmark. Pia er en CAS Chick, som elsker Clean & Simple stilen indenfor kort. Hun laver også tutorials til andre projekter og kaster sig gerne ud i at eksperimentere med nye teknikker og produkter. 

IMG_0460-200x300Hej alle sammen. Jeg hedder Pia, er pæredansk og årgang 1977. Jeg bor i Fredensborg, som ligger næsten midt i Nordsjælland (Nord for København). Min familie tæller min mand og vores adoptiv-hund. Vores hund er nemlig, som hvalp adopteret gennem De Græske Hunde og hun er den skønneste hund. Til hverdag arbejder jeg fuld tid som finansiel controller for en stor dansk international virksomhed. Jeg har blandt andet kontakten med vores datterselskaber i Sydamerika. Mit arbejde kan være lidt hektisk engang imellem, særligt når vi laver årsregnskaberne, hvorfor jeg elsker at stresse af med min papir hobby. Og nyder til fulde at sidde ved mit scrappe-bord i vores fælles hjemmekontor.

Min rejse indenfor scrapbooking hobby’en begyndte i 2006, hvor min mor tog mig med på et kursus hos Scrapshop.dk. Og så var jeg solgt! Jeg har altid været kreativ, hvad enten det var syning, hækling, broderi mm. Men at bevæge sig rundt i en scrapbooking butik, var som at gå en tur i paradis. Jeg startede med at lave LO’s og nød det til fulde i nogle år. Men min interesse forsvandt i løbet af 2010 og det var først op til Julen i 2011, at min begejstring blev antændt igen. Jeg faldt tilfældigvis over Kristina Werner’s blog og blev vildt inspireret. Inden jeg havde set mig om, havde jeg tilmeldt mig et kort-kursus hos OnlineCardClasses. Og det blev til et mere, og et mere. Jeg kunne slet ikke stoppe. Der gik ikke længe før jeg tog mig sammen og fik lavet en blog i starten af 2013, hvor jeg kunne dele mine kort med andre. Min blog hedder Pia’s Creative World, http://piascreativeworld.blogspot.dk/. Det var også gennem OnlineCardClasses, at jeg fandt ud af at der fandtes challenges (udfordringer) på nettet for kort. Og så var jeg totalt solgt! Jeg sugede til mig af inspiration og fandt meget hurtigt min stil indenfor kort. Nemlig CAS = Clean & Simple.

Stilen i minOLYMPUS DIGITAL CAMERAe kort ligger primært indenfor CAS, men bevæger sig indimellem også hen mod en stil med lidt mere fyld på. Jeg er dog slet ikke i nærheden af Shabby Chic eller Vintage. Jeg bruger meget stempling, die-cutting, heat embossing og dry embossing på mine kort. Og som det hører sig til i CAS stilen, er der ikke så mange lag og som regel meget ”luft” (white-space). Jeg vover mig også indimellem ud i, at farvelægge stempler med Promarkers. Men der har jeg stadig meget at lære, hvilket er fantastisk og udfordrende.

Min inspiration finder jeg i hele verden. Jeg har mine faste ”inspirations-kilder”, som er andre scrapperes blogge (Scandinaviske & internationale), internationale kort challenges og Pinterest. Min inspiration behøver ikke komme fra andres kort, men kan komme fra LO’s, Project Life eller bare den almindelige dagligdag.

Antallet af kort, som jeg får lavet, overstiger meget vores eget personlige behov i familien. Jeg elsker at teste nye teknikker af og bare eksperimentere. Og skal jeg lige stresse af, er det dejligt at sidde og lege med stempelsværter og lave et enkelt kort. Hvis jeg beholdt alle mine kort, ville vi drukne i dem. Dette fandt jeg en løsning på ved et tilfælde i starten af 2012. I forbindelse med min søgning efter andre kortmagere’s blogge i Danmark og Norden faldt jeg over Operation Skriv Hjem (OSH). Det var en perfekt løsning og mine kort kunne ikke doneres til et bedre formål. Jeg sendte derfor straks en god bunke kort til OSH og det er siden blevet til mange flere. Det er så dejligt, når ens hjemmelavede kort bliver virkeligt værdsat, særligt af slut modtageren. OLYMPUS DIGITAL CAMERADe kort, som ikke kan bruges af OSH på grund af glimmer, sender jeg af og til til CancerKort.dk.

For tiden er jeg medlem af Design Teamet for Sweet Stampin’, som er en engelsk international challenge blog. Alle projekter kan deltage, blot der er brugt stempling. Det er en challenge blog, som ikke holder sig til nogen bestemt stilart, hvorfor vi ofte ser Shabby Chic og Vintage. Det er meget interessant for mig at være en del af deres Design Team, da det også udfordrer mine evner og kreativitet ud over CAS stilen.

Jeg forsøger, at få en time eller to hver dag til at sidde ved mit scrap-bord. Det er ikke sikkert, at jeg rent faktisk får lavet et kort. Men den tid er alligevel terapi for mig. I weekenderne får jeg som regel lavet lidt mere, men det afhænger jo også af resten af familien. Min mand er selvstændig, hvorfor han også bruger meget tid foran sit skrivebord på vores hjemmekontor. Så sidder vi begge to og laver hvert vores, men er alligevel sammen. Og jo, han er da også god for en kommentar eller to vedrørende mine kort-eksperimenter. Det skader jo aldrig med input – lige meget hvor det kommer fra! Han har faktisk et godt øje for detaljer, men det er han jo også nødt til som glarmester.

Links, som kunne være af interesse for de nysgerrige af Jer:

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kanskje du også liker Mer fra denne skribenten

3 kommentarer

  1. Lena_J skriver

    Så koselig og lese litt mer om deg Pia, Utrolig flotte kort du lager, og jeg gleder meg til og se artiklene du presenterer her i TPC etterhvert 🙂

  2. Maryann skriver

    Sjovt at læse liddt mere om personen Pia bag alle dine fine kort. Så “kender” man ligesom folk lidt bedre, gør man ikke? ha ha ha

  3. Pia Krogh Larsen skriver

    Helt enig, Maryann! Og jeg har skam lagt mærke til at du er ganske flittig på de danske blogge og nogle internationale. Og så er du også ofte god for en dejlig blog kommentar – ligesom nu :o)

Legg igjen et svar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert.

CAPTCHA