Annonsere? Ta kontakt på e-post editor@thepapercrafting.com

STENCILS & SKABELONER – TEKNIK 5: PASTE

Så er vi klar med endnu en teknik med Stencils & Skabeloner. Denne gang skal vi lege med Paste, som har været meget populært de seneste par år. Ikke nok med at vi skal lege med Paste, vi skal også farve Pasten!

# Teknik 5 – Paste:

Paste findes i utroligt mange variationer. Jeg kan nævne disse vilkårlige (og har sikkert glemt nogle) såsom Texture Paste, Embossing Paste, Modelling Paste, Acryl Paste og mange mange flere. Hver type Paste er en smule anderledes end de andre. Det vil jeg ikke komme ind på her, da det vil fylde alt alt for meget.

Til min teknik i dag har jeg brugt Texture Paste fra Ranger. Denne paste har en let grynet og meget luftig konsistens. Og bare en lille smule paste rækker meget langt! Texture paste fungerer samtidigt rigtig godt med sværte farve, hvilket betyder at man kan tilsætte sværte og dermed farve sin paste. Og det skaber jo en masse muligheder for fantastiske projekter.

PKL_IMG_1771

Til denne teknik skal jeg bruge følgende materialer:

  • Karton – Jeg har brugt 250 g/m2 hvidt karton med glat overflade.
  • En stencil – Jeg har brugt Memory Box “Pattern Lanthenay” stencil.
  • Paste – Til dette projekt er brugt Ranger Texture Paste.
  • Paletkniv – til at påføre pasten med.
  • Sværte – Her er brugt Distress Inks fra Ranger/Tim Holtz; Picked Raspberry, Worn Lipstick, Spun Sugar.
  • Washi tape eller malertape – Til at tape karton og stencil fast.

PKL_IMG_1772

Til min teknik har jeg valgt at farve min paste. Dette trin kan man sagtens springe over og istedet bruge pasten i sin hvide farve. Det vigtigste er, at man tør kaste sig ud i teknikken og prøve den 🙂

Denne teknik har jeg lavet en video til. Den er ganske kort, men viser dig processen fra start til slut med pasten. God fornøjelse….

Nedenfor ser du nogle snap-shots fra videoen.

PKL_2015-04-23_001_

PKL_2015-04-23_002_

PKL_2015-04-23_003_

PKL_2015-04-23_004_

Der er nogle vigtige ting man bør være opmærksom på, når man arbejder med paste.

  • Paste tørrer hurtigt! Sørg for hurtigst muligt at rengøre dine redskaber og stencil. Det anbefales at have en stor bøtte med vand stående, som stencil’en og paletkniven kan puttes ned i med det samme. Hermed kan du arbejde videre og senere rengøre redskaberne. Husk, at vandet skal dække din stencil helt.
  • Husk, at lukke din paste bøtte med det samme. Jo mindre tid låget er af, jo længere holder din paste sig fugtig og lækker.
  • Husk, at lade dit projekt tørre ordenligt. Lad det hellere tørre lidt ekstra tid, hvis du er i tvivl. De forskellige typer paste tørrer meget forskelligt. Nogle mere hurtigt end andre.

Jeg har tidligere lavet en anden video med paste og stencil. Denne omhandler Juletags til gaver og viser en snefnug stencil. Her viser jeg tydeligt, hvordan jeg bruger en bøtte vand til min stencil og paletkniv.

PKL_IMG_1472

 Til mit færdige kort jeg har yderligere brugt materialerne:

  • Panduro “Grey” 240 g karton.
  • kaBoks “Hjerte Konfetti” die.
  • Dymo Labelmaker.
  • We R Memory Keepers Crop-A-Dile Corner Chomper (hjørnerne).

Jeg er stor fan af kontrasten af den sorte tekst mod de sarte farver i baggrunden. Det får virkelig teksten til at “Poppe” frem, når modtageren ser kortet for første gang 🙂

PKL_IMG_1476

Det var alt om Paste og stencils for denne gang. Kig med igen i næste uge, hvor jeg atter tager fat på en ny teknik med stencils og skabeloner.

Pia 🙂

Andre interessante artikler:

5 Comments

Leave a Reply

Translate »