Scandinavian Edition

TAGS: BOGMÆRKER

2 128

Lige så stille sniger den mørke tid sig ind på os og hvad er så mere hyggeligt end at putte sig i sofaen med tæppe, en kop te og en god bog. Det skulle da lige være at nyde de mange timer ved scrapbordet. Jeg har kombineret de 2 ting og lavet smukke bogmærker. Et lille og overskueligt projekt.

Type projekt: Tag

Anledning: Ingen speciel

Stilart: Mixed Media

Teknikker: Farvelægning / Smooshing / Stempling

Hovedfarve: Gul / Orange / Lila

Mine tanker om projektet har været at lave noget fladt, men alligevel med dybde og fornemmelse af lag-på-lag. Farverne er helt bevist valgt i gyldne efterårstoner, så bogkortene passer til den kommende årstid.

Jeg har til at begynde med skåret 3 paneler, str. 19,5 x 5 cm i akvarelpapir. Brug gerne en god, kraftig kvalitet, så bogmærket bliver robust.

Så begynder det sjove med at bygge baggrunden op. Jeg har brugt Distress Oxide inks og Distress Inks.

Jeg har forsøgt mig lidt med ”smooshing” teknik, hvor jeg ligger inks’ene på et stykke plast (fra noget emballage), sprayer med lidt vand og derefter overfører farverne til de udskårne paneler, ved at stryge plasten mod panelerne.

Jeg tørrer panelerne indimellem, så farverne har lettere ved at lægge sig flot ovenpå hinanden.

Når jeg er tilfreds med baggrunden, lader jeg det lige tørre godt, før jeg går videre til næste skridt. Her stempler jeg tekst på baggrunden med Distress Ink, vintage photo. Det skal ikke virke dominerende, kun lige skabe lidt interesse i baggrunden.

Derefter lidt guldsplat, som jeg efterhånden er blevet helt afhængig af at på mine projekter.

Når det er tørt, bruger jeg min Misti til at stemple motiver og tekst med. Jeg bruger min Misti, fordi akvarelpapiret kan være lidt drilsk at stemple skarpt på. Jeg stempler med sort Archival Ink.

Nu er forsiden på mine bogmærker færdige og jeg skærer til bagsiden 3 paneler i farver, som matcher forsiderne.

De farvede paneler måler 20 x 5,5 cm. Jeg sværter begge sider af de farvede paneler med vintage photo og derefter limer jeg mine ”forsider” på de farvede paneler. Jeg kan godt lide, at bagsiden har lidt struktur, så jeg har valgt at montere mine ”forsider” på den mest glatte side af de farvede paneler.

Til slut monterer jeg eyelets og lidt groft, men blødt garn igennem hullerne. Så er det projekt færdigt.

Materialeliste:

  • Papir: Aquarelle Etival Watercolour, 300 g/m2 / PaperLine, præget papir (Canvas Look).
  • Stempler: Tekstempel af ukendt brand / Impression Obsession, F5562 / Impression Obsession, G5561 /       Lavinia Stamps, Silhouette thistle / Lil’inker, Wreath of Roses.
  • Sværter: Ranger, Distress Ink, vintage photo, spiced marmalade, mustard seed, abandoned coral, shabby shutters, crushed olive / Ranger, Distress Oxide, spiced marmalade, wilted violet, cracked pistachio / Ranger, Archival Ink, Jet black.
  • Pynt: Eyelets – ukendt brand / Garn – ukendt brand.

Jeg vil glæde mig til at bruge mine bogmærker eller måske forære dem væk – evt. sammen med en boggave. Jeg har valgt efterårsstemning på mine bogmærker, men som alt andet i denne verden, er det kun fantasien, som sætter grænserne.

Mange kreative hilsner

Jytte aka Kort og andet godt 


Vidste du, at World Cardmaking Day er lørdag den 7. oktober 2017?

Denne dag vil mange scrappere verden over fejre ved at være kreative og lave kort sammen. Og du kan være med! 🙂

The Paper Crafting holder en Cyber Crop på World Cardmaking Day, hvor du kan være med hjemmefra via Facebook. Alt du skal gøre er at melde dig ind i vores Facebook gruppe “The Paper Events”. Du kan finde den HER.

Kom og vær med lørdag den 7. oktober 2017.

2 kommentarer
  1. dorte skriver

    rigtig skønne og lækre, lige min stil og rigtig søde stempler.

  2. Melina Dahl skriver

    Så fina bokmärken Jytte! <3

Legg igjen et svar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert.

CAPTCHA