,

Barnedåb – indbydelser, bordkort og banner

Inspirationen til dette banner, kort og gaveposer var vores datters nylige dåb. Da jeg blev gravid, vidste jeg, at jeg ville lave et banner med vores barns navn. Hendes barnedåb var en oplagt mulighed for at prøve det af. Dette banner er lavet i karton, nu vil jeg lave et i filt med den samme banner die, som jeg har anvendt her.


Type prosjekt: indbydelser / bordkort / banner 
Anledning: Barnedåb / Baby
Stilart: Shabby Chic
Teknikker brukt: Diecutting / Inlay
Hovedfarge: Lyserød / pink


Først lavede jeg mine kort. Her anvendte jeg den kendte inlay teknik. Herefter brugte jeg min Big Shot og skar nogle vellum hjerter og en baby uro. Dette samlede jeg til et panel og satte på selve kort basen med 3D foam.

Gaveposen, som også fungerede som bordkort, var fyldt med slik, så hver gæst havde lidt mundgodt til turen hjem.

Efter at have lavet indbydelserne, kastede jeg mig over bordkortene. Først printede jeg alle gæsternes navne ud på hvidt karton, herefter skar jeg dem ud med min big shot. Posen fyldte jeg med karameller og lukkede den ved hjælp af en doily og silkebånd i samme farve, som var på dåbskjolen. Over sløjfen hang jeg selve navnet på gæsten.

Så var der ”kun” tilbage at lave mit banner. Her brugte jeg samme inlay teknik, som ved indbydelserne. Først brugte jeg min Big Shot til at skære alle dele ud. Dernæst samlede jeg mine flag, og brugte så en hør snor og samme garn, som jeg havde brugt til at hækle en kjole, som hun havde på efter dåben i kirken.

Materialeliste:

  • Hvid og creme farvet karton
  • Vellum
  • Fransk karton, lyserød
  • Brune lunch bags
  • 3D tape
  • Baby uro die – Ukendt
  • Lawn Cuts Quinn’s Alphabet
  • Lawn cuts Stitched Party Banners Dies
  • Sizzix Hearts Framelits
  • Sizzix Circles Framelits
  • Tim Holtz/Sizzix Thinlits #661185
  • Dixi Craft Die ”Indbydelse”
  • Dobbelt sidet tape, ukendt
  • Big shot, Sizzix
  • Hobbylim
  • Doily, ukendt
  • Silk ribbon, ukendt
  • Garn, stof og stil

Det var rigtig sjovt at lave alle disse ting til vores datters dåb. Nu skal der laves takkekort. Jeg håber, du har fundet inspiration til selv og forsøge dig med for eksempel inlay teknikken.

 

Translate »