,

Dronningen har fødselsdag – kortlavning

Dronningen i mit liv ihvertfald, – nemlig min mor. Til hende giver motivet næsten sig selv – blomster og gerne overvældende og overdådigt. Og spørger man mig, synes jeg, at rulle-roser og andre lag-på-lag papirblomster kan give den smukkeste overdådighed.


Type projekt: Kort
Anledning: Fødselsdag
Stilart: Layering
Teknikker brugt: Udstansning, blomsterrulning, fuzzycutting og farvelægning
Pynt/dekor: Halvperler
Hovedfarve: Rosa/creme
Medie: Copic tuscher 
Udstyr som er brugt:  Big Shot Stansemaskine, Stylus værktøj, limpistol


Jeg fandt (igen) noget af mit Stamperia papir frem, som passede perfekt til temaet. Endvidere vidste  jeg, at jeg ville have noget dimension på og da intet som sagt for mig råber overdådighed mere end masser af 3D blomster – rulleroser og lag-på-lag blomster, så passede det jo perfekt. 
Jeg laver altid mine blomster selv, for så kan jeg få dem præcis, som jeg gerne vil ha’ dem og fuldstændigt i de nuancer, jeg synes passer til mit kort. Samtidigt havde jeg set et kort, der inspirerede mig til at bruge fuzzycuttede blomster, som ikke bare var flade, men som også var blevet formet og modelleret med en stylus. Og her kommer kort-dilemmaet….kan man sætte sine egne 3D blomster sammen med fuzzycuttede trykte blomster?
Jeg besluttede mig for, at det skulle prøves.
Jeg brugte de fuzzycuttede blomster – både flade og modelleret – i udkanten af blomsterdekorationen til at flade ud. Jeg lod også blade “kigge ud” under rammen og hjertet – og så satte jeg en fuzzycuttet blomsterdekoration under teksten.

Mine egne 3D blomster og blade, som er farvelagte med Copics, inden de blev rullet/limet sammen, byggede jeg centeret af dekorationen op med. Normalt laver jeg kort fra toppen af og ned, men med det her kort startede jeg nedefra, så jeg kunne bedømme blomsternes placering ordentligt.

Det endte med at blive et stort kort – ca. 12×22 cm – men det er jo også til en af mit livs allerstørste VIP’s.

Jeg er stadig ikke blevet klogere på, om “man” kan bruge sine 3D blomster sammen med fuzzycuttede trykte blomster – men pyt, for selvfølgelig kan man det. Men om det så ser fint nok ud, må jo være et spørgsmål om smag, men sjovt var det ihvertfald!
En rigtig god aften til jer – måske med et VIP-kort!
Heidi


Posted

Translate »