Efterårs Decor

0 38

Der er mange meninger om Halloween, men at det er efterår og at vi kan trænge til lidt til at hygge i vores hjem, er der nok ikke så meget uenighed om. Jeg har lavet et stort græskar, som skal bruges som et skilt med tekst på, men som sagtens kan bruges som pynt i sig-selv.


Type projekt: Dekoration
Anledning: Efterår
Stilart: Mixed Media
Teknikker brugt: Udstansning, Fuzzycutting
Pynt/dekor:
Hovedfarve: Gyldne farver
Udstyr som er brugt: Big Shot Stansemaskine, Limpistol.
Media som er brugt: Lindy’s Stampgang sprays, Shakers og Magicals + Distress Stains


Jeg har valgt at vise græskarret her før der kommer tekst mv. på, da teksten egentlig er uvæsentlig i den her sammenhæng – det er nemlig græskarret, jeg vil dele med jer. 

Jeg ville gerne lave en stor dekoration, som kunne hænge på en dør eller lignende og det findes der jo ikke lige noget så stort i dies-verdenen. Og dog…græskarret her er nemlig lavet ved hjælp af dies.

Jeg har stanset 6 store ovaler ud, som når de er færdig-farvede og dekoreret, sættes i græskar facon. Måden herpå vender jeg tilbage til senere.

Først skal ovalerne dekoreres. Jeg tog alle mine farve-pulvere og farve-sprays frem. Jeg er en stor, stor fan af Lindy’s Stampgang’s farve-pulvere og -sprays. De fåes både med Shimmer i, så det skinner mere eller mindre metallisk og let glitrende – eller matte uden noget glitrende i og de hedder Flats. De andre kan hedde Magicals eller Shakers og der er bestemt magi i  Når man drysser en lille bitte smule pulver ud og sprayer vand på, sker der en eksplosion af farve, som er magisk at se på  Magicals har flere farver i, men som til sammen og blandet godt sammen, giver en sammenhængende farve, men det er så lækkert at udnytte, at pulveret giver flere farver, så jeg blander  det aldrig, men drysser det direkte på mit emne og sprayer der og krydser fingre for noget smukt og Lindy’s skuffer mig sjældent og hvis man ikke er helt tilfreds, så på med mere eller en anden pulver eller spray.
Her har jeg lavet 6 forskellige ovaler med både Lindy’s farver, lidt Nuvo Spray, som dog er meget ensfarvet og meget glitrende, men et lille pust et par steder er der. Og så har jeg brugt en enkelt Distress Stain. Det var sjovt at lave 6 forskellige, som jo alligevel skulle kunne gå sammen og give en helhed.
Da jeg var tilfreds med ovalerne, blev de sat til tørre. De var blevet tørret lidt med en Heatgun, som jeg også brugte til at “styre” farverne med, når der var kommet vand eller spray på og også til lige at tørre lidt, så jeg kunne vurdere farven, som tør.

Da de var helt tørre, kom de en tur igennem Big Shotten iført en Embossingsfolder. Jeg brugte to forskellige, så jeg kunne sætte mønstrene skiftevis. Den tur igennem Big Shotten eller hvilken maskine, man nu har, giver også den fordel, at ovalerne bliver flade igen efter, at tørretiden efter vandet har gjort dem godt “krøllede”.

Og så skal der formes græskar.Man sætter ovalerne bag hinanden med udgangspunkt i en oval i midten. Herefter en oval i hver sin side bag den miderste og herefter en oval mere i hver sin side og til sidste en oval i midten bagerst, men højere oppe, så den stikker op ovenover den forreste oval.  Man kan skrue side-ovalerne, sådan som man synes, at ens græskar skal være. Jeg lavede mange formationer og versioner på bordet, inden jeg fandt den helt rigtige og fik græskarret limet sammen. I toppen satte jeg en stilk fast, som jeg har tegnet/klippet ud af grøn linned papir, som jeg har sværtet i kanten. Til allersidst lavede jeg en baggrund af sort karton – ca. 1/2 cm større end græskarret, som jeg distressede i kanten og limede bagpå græskarret, så det er sort på bagsiden og samtidigt har en sort kant hele vejen rundt til at samle det hele på forsiden. Og vupti, så har man et græskar. Mit blev ca. 23×27 cm og der skal så sættes bogstaver på (Happy Fall) og en snor om stilken – måske med lidt blade – så den kan hænge. 

Hermed en dejlig aften til jer – måske med lidt farve splash – og Happy Halloween, hvis det er noget der fejres! 

Heidi

Legg igjen et svar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert.

CAPTCHA


This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Read More