FORÅRSKORT MED FUGLEHUS

0 135

Kalenderen siger forår, selv om vejret her i april ikke altid er enig. Det stopper dog ikke havens fugle fra at bygge reder, og de er i fuld gang med at samle grene og kviste. Jeg fik inspirationen til mit kort, da jeg sad i haven og drak morgenkaffe – i dag i højt solskin – og tænkte, at jeg ville lave et kort med fuglehus og havens fugle.


Type prosjekt: Kort
Anledning: Alle anledninger / lille hilsen
Teknikker brukt: Die-cutting / lag-på-lag / sværte
Hovedfarge: Sand / brun / creme
Pynt/dekor: Diverse die cuts
Medium som er brukt: Linnen karton creme og cappucino / foam tape / dies / Vintage Photo Distress Ink
Utstyr som er brukt: Big Shot / skæremaskine / bogbinderlim / 3D Texture Fades fra Sizzix Tim Holtz 662718 og 664259 (træstruktur på fuglehus og murstenstruktur på baggrund) / grene, fugle, havelåge m.m. fra By Lene Dies BLD1279, BLD1282, BLD1280 og BLD1281 / scallop dies fra Simple & Basic.


Når jeg laver kort, prøver jeg som regel at bruge nogle af mine ældre dies og også gerne lave projekter der klippes uden brug af dies. Selve fuglehuset er lavet uden brug af dies.

Basen til kortet er 12 x 4 3/4 inches. Kortet falses på midten, så det foldede mål er 6 x 3 3/4″.

Fuglehuset har jeg lavet ved at skære et stykke kvistkarton 6 cm i bredden x 8 cm. i højden. Det passer fint til mit basemål.

Jeg har derefter skåret det ind fra toppen mod bunden med ca. 1/2 cm i hver side, sådan at det er 5 cm i bredden i bunden og 6 cm i toppen. Ovenpå har jeg sat en lille trekant, som taget skal hvile på.

Begge forsider til huset har været en tur i 3D embossing folder fra Sizzix Tim Holtz der embosser træstruktur. Ovenpå har jeg sværtet med Distress Vintage Photo Ink for at fremhæve strukturen i “træet”. I midten har jeg lavet hul med en hulpunch.

Taget er lavet ved hjælp af en 4kantet dies med scallop/bølgekant, som er klippet til 1 cm. inde fra scallopkanten, så det passer som et fint tag på huset.

Murstensbaggrunden er lavet også med en 3D embossing folder fra Sizzix Tim Holtz og igen sværtet med distress ink Vintage Photo. Fuglehuset er sat på baggrunden med foam tape 2 mm tykkelse, og så har jeg ellers pyntet med diverse dies fra By Lene, der har lavet en hel serie med mindre fuglehus, fugle, grene, plankeværk osv., og nogle af disse dies passer fint til mit fuglehus. Den søde lille rede med spurvemor der ligger og vogter over sine æg er fra samme serie.

Kortet er ikke tænkt til nogen speciel anledning, men jeg kunne forestille mig, at jeg sender det til en der trænger til en lille forårshilsen.

Jeg håber, du kunne bruge min inspiration.

Tak fordi du kiggede med.

Mange kreative forårshilsner,

Tina

Legg igjen et svar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert.

CAPTCHA


This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Read More