,

Godt at ha´en dør – vinterkort – kortlavning

Den her dør er så pyntet til jul, men hvis man bare ændrer baggrundspapiret og ændrer julestjernen til en anden hvid blomst/vinterblomst og ændre stjernen til snefnug og fjerner slikstokken og måske tilføjer en kælk eller ski, så har man et vinterkort.

  • Type projekt: Kort
  • Anledning: Jul
  • Stilart: Layering
  • Teknikker brugt: Udstansning, blomsterrulning.
  • Pynt/dekor: Halvperle, snekugle-pompon
  • Hovedfarve: Pink og hvid
  • Medie: Farvepulver
  • Udstyr som er brugt:  Big Shot Stansemaskine.

SE OGSÅ: 30 VINTERLIGE SCRAPPEIDÈER

Det her kort er lavet til verdens bedste scrapbuddy og der skal der jo helt bestemt lidt ekstra til!

Jeg startede med at finde det designpapir, som jeg synes kunne være fint til et af baggrundslagene og herefter fandt jeg dør-materiale – jeg havde noget papir med svagt lyserødt træ, som ville være perfekt til, så det blev dørmaterialet. Jeg syntes, at der skulle lidt mere glitter til, så jeg lavede også et skævt lag med meget svagt rosa glitterkarton.

Og så gjaldt det blomster og materiale til kransen om døren. Jeg havde besluttet, at det skulle være en meget fyldig halv-krans og så er roser gode, da de hjælper til at være gode byggesten, når man vil ha’ lidt højde på. Jeg havde nogen i hvidt i forvejen og nogle andre lavede jeg af noget reste-papir med Lindy’s farvesprays på i nuancer af varm pink, som lige passede til. Julestjernerne er lavet af hvidt perlemorspapir med blade af lysegrønt (olivengrønt ?) metal papir og så lavede jeg grene og andre blade i forskellige hvide strukture – både almindelig karton og i forskelligt glitter-karton, for at give spil. Stjernen er også i glitterkarton – den skulle skinne!

Jeg havde også fundet en candy-cane die, som jeg synes lige kunne passe ind – den er i en mørk gammelrosa glitter karton. Jeg nyder i det hele taget rigtigt meget det, at finde de helt rigtige nuancer og strukturer og det kræver jo så også soleklart en masse forskellige karton – både hvad angår farver og strukturer (godt, at jeg har en sød mand, der forstår sådan et argument!)  Jeg synes især, at det er skønt, når man kan rende over nogle lidt anderledes farver, end de typiske røde, grønne, blå osv. farver og den nuance mørk gammelrosa glitterkarton har jeg ikke set hverken før eller siden. Den havde jeg oprindeligt også brugt bag ordet JOY, men der var den for mørk og dominerende – og så fik jeg lige dagen før et ark Tonics special karton i en lækker lidt lysere gammelrosa af selv samme scrapbuddy i kalendergave, så der blev lige lavet en udskiftning.

Så kommer det store konstruktionsarbejde – at få bygget kransen op, så den er pæn fra alle vinkler, ikke har store huller og ikke har noget stikkende for akavet ud. Det kan gøres på to måder – enten på forhånd bygge og sikre, at man har nok materiale – prøve forskellige måder, indtil den sidder i øjet – og så tage et foto og forsøge at genskabe den derefter. Eller at bygge den op for at sikre, at man har nok materiale og så springe ud i det armeret med en limpistol og på med blomsterne. Jeg er klart den sidste version og nogle gange gå det galt, men oftest finder man en vej. Det er sjovt at få lov at være blomsterdekoratør.

Jeg valgte at lade der blive en lidt bred kant fra det sidste lag til kortets kant, fordi jeg gerne ville, at det skulle blive et lidt stort kort. Kortet endte med at være ca. 11×15 cm.


Posted

Translate »