I en lang periode har min mojo været svær at finde. Jeg har sådan savnet det og har derfor benyttet mig af prøve at løbe den igang med bla. at finde inspiration fra billeder af andres fantastiske papir-værker. Når jeg så poster et foto af min ting, hvor går grænsen så for, hvad der er kopi og hvad der er inspiration og hvad gør jeg med det?
- Type projekt: 3D papirprojekt
- Anledning: Fødselsdag
- Stilart: Shabbychik
- Teknikker brugt: Diecutting, foldning
- Pynt/dekor: Halvperler
- Hovedfarve: Laksefarve/hvid
- Udstyr som er brugt: Stansemaskine, limpistol, scoreboard.
SE OGSÅ: KAN JEG…? HVA ER LOV OG HVA ER IKKE LOV INNENFOR PAPIRHOBBY
Når jeg har hentet inspiration fra et billede, som jeg har til den her lille fødselsdags cupcake og jeg så poster min version, så spørger jeg altid mig selv, om jeg burde enten tage kontakt til den, jeg har set billedet hos, eller om jeg skulle takke personen i min tekst og/eller skrive at min version er inspireret af den person, men først og fremmest spørger jeg mig selv, hvor meget mit projekt ligner billede-inspirationen…er det faktisk en kopi eller har jeg ladet mig inspirere af dele af den eller er det bare en enkelt del eller 2 og til sidst… er det et projekt, som jeg har set magen til flere andre steder og derfor lidt allemandseje?
I det her tilfælde har jeg ladet mig inspirere af måden cupcake formen er lavet med en papirstrimmel forneden og så harmonika-folder med blomster i kanten.
På billedet er det roser og jeg vælger nogle andre små blomster. Og jeg kender ikke nogen mål på kagen og laver den bare som jeg selv synes. Faconen på overdelen er forskellig og vist anderledes lavet og jeg vælger også at pynte på en anden måde.
Viften er slet ikke med på den oprindelige og er mit eget påfund. Og farverne er slet ikke de samme. Men jeg ville ikke ha’ fået idéen, hvis jeg ikke havde set det foto. Så her er min vurdering, at det er inspiration. Og i min optik så er god skik, at når man er blevet godt inspireret af en andens projekt og selv poster fotos af sin version, så at enten skrive tak og hvis det er på Instagram, så tagger jeg personen med et @.
Dog må jeg indrømme, at hvis det er et af de store navne, som lever af det, så gør jeg ikke altid, idet jeg tænker, at det netop er deres formål og hensigt at inspirere os andre, men nogle gange gør jeg, fordi jeg vender den om og tænker, hvis det var mig…, og ja, så ville jeg da kun blive glad, hvis nogen taggede mig og viste, hvad de havde fået ud af det.
Uanset hvad er nok størstedelen af alt, hvad vi laver en videreudvikling af noget, vi har set før – bevidst eller ubevidst – selvom man dynes, at man helt selv har fundet på. Jeg er ihvertfald helt bevidst om, at jeg ikke har opfundet den lille vifte Vi inspirerer hinanden og den villighed til det, er noget af det bedste ved den her hobby.
Direkte kopiering er aldrig en sag for mig, for det kan jeg simpelthen ikke finde ud af. Jeg kan ikke engang kopiere mig selv og lave fx. 10 ens indbydelser – jeg kommer til at kede mig og finder på nyt allerede ved nr. 2.
Projektet her endte med at være ca. 22 cm. høj og med en bedre på ca. 11 cm.
Og nu vil jeg skynde mig at skrive tak for inspiration til hende, der har lavet en lille cupcake for vist over 10 år siden.