Juleforberedelser i April

0 39

Lad mig slå det fuldstændigt fast…JEG ELSKER JUL!! Så det her er en artikel til alle med-julefreaks – og dog ikke kun, for de her to kort kan jo lige så nemt laves som ikke-julekort.


Type projekt: Kort
Anledning: Jul
Stilart: Layered, NO-WASTE
Teknikker brugt: Udstansning, Stempling, Farvelægning
Pynt/dekor: Shimmerspray og Splat med maling.
Hovedfarve:  Sort/Hvid/Grøn/Rød og Brun/Blå/Hvid
Udstyr som er brugt: Pensel, Sværteværktøj, Hultang, Stempelværktøj, Big Shot Stansemaskine.


Jeg nyder i den grad at lave og sende julekort. I min optik er det en meget fin og givende tradition, som jeg ønsker at gøre mit for at bevare. Jeg laver/sender mindst 30 uens julekort af forskellig sværhedsgrad og så siger det jo sig selv, at jeg er nødt til at gå i gang med at lave dem nu – og det er slet, slet ikke fordi jeg ikke kan vente. (Ironi kan forekomme). 

Jeg vil vise 2 kort, som begge er inspireret af NO-WASTE tanken, idet begge korts baggrund er lavet med mindre stykker af designpapir.

Det første kort er lavet på en sort base. Jeg er vild med rød/grøn og hvid motiv på sort base til julekort, hvis motivet/stilen er en lille smule rå – nogen opfatter det som værende lidt maskulint. Jeg havde et par Tim Holtz stempel-motiver liggende, som jeg havde farvelagt med Copics sidste år og de passede perfekt til min tanke. Bagved har jeg skåret 6 uens striber af rester af designpapir, som alle var rød/grøn/hvid. En bred stribe af tern var næsten obligatorisk – passer så perfekt til stilen. Det blev også ternene, der blev valgt til ordet “Joy!” med store bogstaver. Efter at have skåret stribernes ender af, fik det hele et par strint med lidt hvid maling blandet op med vand.

Lidt glitren til at fange øjet kunne ikke undværes, så jeg stansede et baggrunds-lag ud af metallisk rød og så blev de to lag limet på basen og til sidst kom rådyr-hovedet og de to kristtjørn grene på. Kortet endte med at blive 12,4×16,7 cm! (Lidt hovedrysten er tilladt!)

  • Det næste kort er som sagt også lavet af lidt rester af designpapir. Her er det 4 stykker af uens størrelse, der er puzzlet sammen til en rektangel.


Jeg sørger for at farverne stemmer overens med baggrunden og hinanden, men to andre ting, jeg her har gjort for at skabe en sammenhæng er dels at sværte alle kanterne med Distress Ink- her er det Walnut Stain – og dels sprayer jeg de sammensatte dele med en Shimmer spray, så de alle får samme finish.

Baggrunden er en mørk gråbrun og til den endelige kortbase vælger jeg hvid Pearl karton, så det har et fint perlemors skær. Der kommer en gren-stjerne på i hvid glitterkarton og så stanser jeg ordet juleknus ud 2 gange i brunt Pearl karton og limer dem sammen, så ordet bliver lidt forhøjet. Kortet ender med at blive ca. 11,5×18,5 cm.

Så er der to af de lidt mere enkle julekort i hus! Og de var så hyggelige at lave.

I ønskes en Merry torsdag – måske med en lille smule juleforberedelser.
Heidi

Du finner mer inspirasjon til julens prosjekter her: Temaside – jul

close
Legg igjen et svar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert.

CAPTCHA


This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Read More

Translate »