Hvordan laver jeg hurtigt vintage fotos, af materialer jeg allerede har?
Jeg er ved at lave en journal hvor jeg virkelig gerne ville sætte/sy nogle vintage fotos ind, men jeg har ingen. Så måtte i tænke boks og lave mine egne. Hvordan jeg gjorde vil jeg gerne dele med jer her i denne DIY.
Type projekt: Altered Stilart: vintage, slidt, rustik Teknikker brugt: distress Hovedfarve: brun Medium: brugte te filtre, decoupage Redskaber: Brugte te filtre, magasiner, matte medium, walnut stain Distress Ink, pensel
Hvordan laver man så vintage udseende billeder ud af glossy magasin fotos? Det spørgsmål kørte rundt i hovedet på mig, indtil en dag jeg skulle sende en snap til min niece og ville gøre lidt ud af det og bruge et filter. Her faldt jeg over et brunligt filter. Hvilket fik de kreative tanker til at eksplodere.
-filter – brun – vintage – brun filter – kaffe filter – tefilter – brugt te filter – Således arbejder min hjerne når der tænkes i kreative processer og således kom jeg frem til denne SUPER nemme DIY.
Du skal bruge følgende: Brugte te filtre f.eks. fra når du har farvet papir og hav flere klar end du lige regner med du skal bruge, golden matte medium, 1 pensel og billeder fra et magasin.
Start med at finde forskellige billeder, vælg dem med omhu og nogle som kunne være vintage, herunder er et eksempel, på billedet ses 3 piger men jeg har kun valgt den ene. Pigen i midten har tatoveringer og det passede ikke ind i det udseende jeg går efter.
Herefter forsøger du dig frem med dine tefiltre og ser hvilket der passer bedst ovenpå billedet, se efter om de dækker for meget af billedet, mister billedet noget fordi tefiltret er for mørkt.
Dernæst limer du tefiltret fast oven på billedet med golden matte medium og giver det også et lag ovenpå tefiltret, jeg brugte min finger til laget af matte medium ovenpå tefiltret for at få det til at trænge godt igennem.
Så er det bare at lade det tørre, jeg hængte mine sider op på vores tørrestativ og lod det hænge i 24 timer.
Nu kan du så vælge enten at klippe dine billeder ud, evt. med en effekt saks, eller rive dem ud f.eks. af en lineal, dette gjorde jeg.
Da jeg havde gjort dette gav jeg alle kanterne en omgang med Distress ink – walnut stain, nogle af billederne gjorde jeg mørkere fordi jeg syntes de var for lyse, alt sammen med mit hjemmelavede blending tool.
jeg er rigtig glad for resultatet og glæder mig til at sætte dem ind i (WIP) hjemmelavede journal.
håber du har fundet lidt inspiration til selv og gå i gang.