LIDT ROCK’N ROLL

Nogle gange skal man lave kort til den lidt mere rå type m/k (eller dem, der drømmer om at være det) og her kommer et kort, der kan bruges til dem med den indre eller ydre Rock’n Roll’er.

0 46
Type projekt: Kort
Anledning: Fødselsdag
Stilart: Layering, Mixed Media
Teknikker brugt: Udstansning, Dry Embossing, Heat Embossing, Sværtning
Pynt/dekor: Halvperler
Hovedfarve:  Sort, Sølv og Hvidt
Udstyr som er brugt:Big Shot Stansemaskine, Heat Gun, Embossing Folders, Dies, Svamp

Ikke alle er jo til fine blomster og søde dyr og de der lidt mere rå kort kan være svære for mange, så her kommer et bud på, hvordan sådan et kort kan se ud og laves – også selvom man ikke har de samme dies og embossingfolders, for det behøver jo ikke præcis, at være dem, jeg har brugt. Hvis man bruger samme opbygning og teknikker, vil det automatisk blive et mere råt og rustikt kort.
Jeg startede med at vælge to embossing folders, som passede ind i temaet. Den, der skal bruges nederst, skal være pæn, selvom man bruger den negative side – den hvor trykket går ned ad. Og den øverste kan være, hvad end, man synes. 

Så skal der udstanses to rektangler – gerne med enten søm-kant eller anden kant. Det synes jeg ihvertfald giver en flot kant på kortet, når der sværtes. Den øverste i sort karton skal bruges hel og den nederste i sølv mirror karton skal skæres af, der hvor man finder det passende i forhold til hvilken længde, man synes, kortet skal ha’. Så skal der dry embosses og her er det vigtigt at huske at vende de to stykker rigtigt, så den nederstes negative tryk kommer til at vende op ad. Jeg har herefter sværtet det nederste stykke med sort akryl maling på en svamp. Svampen skal bare glide nemt hen over sølv overfladen, så man ikke maser malingen ned i det embossede aftryk.

Mit maling tørrede ret hurtigt, – på den måde blev der nærmest ridser i malingen, når jeg gned svampen let hen over og det kunne jeg egentlig godt li’.

Når det er gjort, kommer turen til det øverste stykke, som jeg har sværtet med en svamp og en hvid stempel sværte. Jeg synes, at det kommer til at se lidt kridt-og-tavle-agtig ud og det udtryk, er jeg vild med.

Jeg valgte herefter at glosse ordet WISH med noget Glossy Accent. Det kan jo sagtens undlades eller man kan glosse en anden detalje.
Herefter har jeg klistret de to dele på mit kort – lavet efter målene på rektanglerne – med et lag foam imellem, så det hæves lidt.

Samlingen dækkes med et vellum-banner, hvorpå man kan sætte en die-cuttet tekst. Jeg har limet vellum’en på i 4 dutter i hvert hjørne og dækket dutterne med 4 halvperler.

Og så på med lidt passende die-cut’s, som kan være lidt kantede og rå.
Jeg valgte backe alderen med lidt grafisk mønster og så die-cuts fra mine højtskattede Spellbinders pile-dies. Og så teksten Live, Love, Laugh hen over vellum-banneret.

Inden i kortet satte jeg et et skrivefelt, som jeg havde sværtet i lyse nuancer, der matcher kortet og lidt mere grafisk mønster i hjørnerne, som jeg har klippet i passende størrelser.

Mit kort endte med at blive ca. 11 x 21 cm. 

Håber, at alle har haft en god sommer indtil nu og kan nyde resten af den – måske med lidt råt Rock’n Roll kortlavning!
Heidi

close
Legg igjen et svar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert.

CAPTCHA


This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Read More

Translate »