SOMMER OG ALCOHOL (INK)

0 52
Type projekt: Kort
Anledning: Sommer, Fødselsdag etc  Stilart: Layering,
Teknikker brugt: Alcohol Inking Udstansning, (Tør)Embossing,
Pynt/dekor: Halvperler
Hovedfarve: Pastelfarver
Udstyr som er brugt: Big Shot Stansemaskine, Dies, Embossingfolders, Alcohol Ink Blower, Die med Embossing.

Jeg er fuldstændigt vild med det slørede, disede og dreamy udtryk, man kan få frem med Alcohol Ink og især når man bruger pastelfarver, synes jeg, at det bliver fuldstændigt betagende,- så det havde jeg sat mig for at prøve at få frem.

Jeg er ikke øvet Alcohol Ink bruger – det her er min 5 gang ialt, så det var spændende. Og det blev ikke mindre spændende af, at jeg faktisk kun har to pastelfarver, men jeg har set, at man “bare” fortynder farven med enten Blending Solution eller Isopropyl Alcohol og det skulle da så prøves

Jeg satte mig med mit Yupo Paper og hældte, dryppede, blæste og vippede papiret rundt i en uendelighed  Helt enkelt var det ikke, men jeg lærte at blive ved – ikke kun med det, jeg var ved, men også med det, som jeg ikke kunne li’ og egentlig havde givet op. Mere Blending Solution på og så prøv igen  Jeg endte op med 2 A4 ark og 4 A5 ark. Ikke alt er lige smukt, men jeg har valgt det ud, som jeg bedst kunne li’ og bruger det som paneler i den størrelse, som motivet diktere.
Det første kort er (næsten) almindelig A6 størrelse  Jeg vidste, at jeg ville “kante” Alcohol Ink panelet med metal karton og layer det med noget embosset perlemorskarton – det reflektere det embossede så smukt.

Jeg valgte sølv til det første kort og besluttede mig for, at jeg bedst kunne li’, at det farvede panel var øverst med sølv kanter under og så nederst det embossede  Jeg har her snydt og klippet sølv kartonen og det embossede i strimler, som jeg satte under og så har jeg brugt ‘affalds karton” under Alcohol Ink panelet, så det hæves på en tilsvarende måde, så det ser ud som om det er reelt layeret med hele stykker under.

Kortet har fået sat nogle små blomster på med halvperler i midten og så slutter jeg af med teksten i sølv

Det andet kort blev noget større, da der var et stykke af det inkede, som jeg ikke ville klippe i to dele.

Der blev teksten en større del af motivet med det store udstansede “blessed”. Jeg skrev “be” ovenover med løst udstansede bogstaver. Jeg havde udstanset hjerter af dele af det inkede yupo, som jeg ikke var så vild med og så fik jeg den idé at bruge mine nye vinger fra Tim Holtz, som både udstanser og embosser. Vingerne blev lavet i samme perlemorskarton og på med et hjerte, men det forsvandt i baggrunden! 

Hmm…så blev det istedet for i den samme rosegold mat metallic karton, som jeg havde kantet motivet med. Det gik bedre. Nogle af de andre hjerter er så brugt til at dekorere bagsiden og indeni kortet. 

Kortet endte med at blive 16×19  cm.

En dejlig dag fortsat til jer – måske med lidt hælden, dryppen, blæsen og vippen!

Heidi

 

close
Legg igjen et svar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert.

CAPTCHA


This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Read More

Translate »