TIP: FIND GODE BASISDIES TIL KORT

Vi scrappere lader os let friste af nye udgivelser af dies, stempler m.m. – og det bliver let kostbart. Derfor kan det være en god idé at være selektiv, når vi køber ind og udvælge nogle gode basisdies, som kan bruges på mange forskellige måder. I denne artikel vil jeg vise min absolutte favorit, når det kommer til blomsterdies.  

Type prosjekt: Kort
Anledning:
Alle anledninger
Stilart:
Blandet
Teknikker brukt:
Die-cutting / Lag-på-lag 
Hovedfarge:
Sommerfarver!
Pynt/dekor:
PinkFresh Studio Jewel Essentials – Clear Iridescent Halfpearl
Medium som er brukt:
Hvid base, karton 220 g fra Gummiapan, diverse farver Linenkarton. Blomsterdies; Spellbinders “Be Bold Blooms”, tekst og stempel Nyd Dagen fra NHH Design. Scallop base fra Simple & Basic.
Utstyr som er brukt: 
Die cutting maskine / dies / bogbinderlim

Fælles for mange af os scrappere er, at vi køber langt mere udstyr end vi reelt får brugt…jeg er en af dem! Jeg har for nylig ryddet op i mine stempler og dies og fundet rigtig meget frem, som jeg ikke bruger. Alene i blomsterdies har jeg +20 sæt – og jeg bruger max. 3-4 sæt!

Jeg besluttede mig derfor for, at jeg fremover vil have fokus på at købe dies, der kan bruges på mange forskellige måder og kan ændres i forhold til mit behov.

Den amerikanske scrap”guru” Jennifer McGuire har et godt tip: Hun køber kun dies, hun på forhånd har fundet 5 forskellige anvendelser til. Dette er et godt tip, da det giver maksimal udnyttelse af indkøbene.

Her viser jeg min absolutte favorit, når det kommer til blomsterdies. Sættet er fra Spellbinders, og der er ikke mindre end 21 dies i sættet. Der er både blomster, grene, blomstercentre og en masse andet i sættet som altsammen kan matches på kryds og tværs, så her får jeg virkelig valuta for pengene.

Jeg kan rigtig godt lide, at sættet er lavet som “etched dies”, dvs. der er markeringer i selve blomsterne, hvilket giver mere liv og dimension til blomsterne. Der er både små og store blomster og grene i sættet, hvilket giver mig mange muligheder – og jeg har således langt mere end 5 måder at bruge dem på.

Mit kort er et slimline kort (10 x 21 cm foldet mål), og jeg har bygget blomsterbuketterne op, nogle med 3d puder under, andre limet direkte på basen for at give variation.

Jeg har brugt Linnenkarton som er mit favoritkarton, fordi det dels har en lækker struktur og dels fordi det findes i et væld af farver.

Jeg har valgt farver som spiller godt sammen og er lidt douche i udtrykket; grå/sølv, fersken/støvet mørk rød/bordeaux, men man kunne sagtens bruge friske skarpe farver, tone-i-tone, mønstret karton, eget fremstillet farvet karton f.eks. med Distress Inks osv. osv.

Mulighederne er uendelige, så det er bare at sætte i gang og lade fantasien få frit spil.

Det er vældig hyggeligt at arbejde med dette sæt.

Jeg skærer en masse blomster, grene osv. ud ad et par omgange, gemmer dem i bøtter, og hygger mig typisk på regnvejrsdage foran TV om aftenen med at samle dem.

Det er lidt som at lægge puslespil at få tingene til at passe sammen.

Resterne fra “produktionen” gemmer jeg i små bøtter, så jeg altid har på lager til at tage frem, hvis jeg har brug for at lave et hurtigt kort.

Det her sæt er min favorit indenfor blomster, men der findes masser af gode sæt som kan bruges som basisdies.

Jeg ved i hvert fald, at min investering i gode basissæt – hvad enten det er blomster, baser eller andet kan svare sig i det lange løb.

 

Tak fordi du læste med.

Mange kreative blomsterhilsner,

Tina

close

SCRAPPENYTT FRA TPC! ABONNÉR PÅ DE NYESTE ARTIKLENE FRA TPC!

Les TPCs personvernerklæring for mer informasjon

.